Nyheder10 timer siden

Lars Løkke afsløret på skjult optagelse: Ville købe Mike Fonsecas folketingsmandat

Moderaternes partiformand og landets udenrigsminister tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for hans mandat
Afslutningsdebat i Folketinget på Christiansborg i København, onsdag den 21. maj 2025. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Lars Løkke afsløret på hemmelig lydoptagelse.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det trak overskrifter i alle landets medier, da det tilbage i november 2023 kom frem, at Moderaterne havde smidt Mike Fonseca på porten på grund af hans forhold med en 15-årige pige.

Nu tager sagen en vild drejning.

Det viser sig nemlig, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at betale sig til Mike Fonsecas folketingsmandat, så regeringen ikke ville miste sit indenrigspolitiske flertal.

Det skriver Frihedsbrevet, der har fået fingrene i en skjult lydoptagelse, der fanger partiformanden på fersk gerning.

I optagelsen kan man nemlig høre ham tilbyde Mike Fonseca 370.000 kroner for mandatet.

Mike Villa Fonseca (UFG) ankommer da der afholdes festgudstjeneste i Holmens Kirke i København, onsdag den 5. juni 2024. Folketinget fejrer 175-året for den første Grundlov.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Mike Fonseca blev tilbudt seks måneders løn af Lars Løkke for at afgive sit mandat til Moderaterne.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge Frihedsbrevet fandt samtalen sted få dage efter, at nyheden om Mike Fonsecas unge kæreste begyndte at florere online på sociale medier.

Her mødtes Lars Løkke og partisekretær Kirsten Munch Andersen og kommunikationschef Ulla Østergaard med Mike Fonseca på Hotel Guldsmeden på Islands Brygge i København.

Og det var altså her, at Mike Fonseca fik tilbuddet om at afgive sit mandat til Moderaterne, inden kæresteforholdet kom ud i medierne, og i stedet få seks måneders fuld løn, psykologhjælp og mediehåndtering.

Et tilbud, der strider mod idéen med Grundloven, vurderer en ekspert over for Frihedsbrevet.

Tilbuddet endte da heller ikke med at blive en realitet, da parterne ikke kunne blive enige, og Mike Fonsecas forhold til den 15-årige pige blev afsløret i medierne få dage senere.

Lars Løkke udtaler til mediet, at tilbuddet til Mike Fonseca blot var et forsøg på "finde en løsning i en vanskelig situation", og han kalder derudover lydfilen for "et brudstykke" af flere samtaler.

Sponsoreret indhold