Nyheder27. november 2008

Lars Larsen: Kedelig barndom

For mangemillionæren bag Jysk Sengetøjslager har livet ikke altid været lutter lagkage
En mand, som ikke er bange for noget
En mand, som ikke er bange for noget
 Foto: All Over

Dyne-Larsen har kassen. Det ved enhver dansker. Med sine Jysk Sengetøjslager-forretninger spredt ud over hele Europa skovler Lars Larsen penge ind.

Men livet og ikke mindst hans barndom har ikke blot været en dans på roser.

- Som ung knægt skulle jeg holde sammen på det hel, og det var en enorm opgave. Min barndom og ungdom var modsat så mange andres alt andet end en spændende rejse. Selvfølgelig var der sjove perioder, men det store billede tegner nærmere historien om overlevelse end egentlig barndom, siger han i et stort interview i DSB's december-nummer af Ud & Se.

- Min barndom har betydet ufatteligt meget. Jeg oplevede jo at blive hånet, fordi jeg kom fra fattige kår. (…) men det gav mig karakter og viljen til at ville noget, siger han.

Og man kan roligt sige at knægten blev til noget. Hans sengetøjsforretninger ekspanderer og på den private front er der heller ikke noget at klage over: han ejer en pragtvilla i Sejs ved Silkeborg, han kører stor Bentley, har privatfly, to ferieboliger, en på Mallorca og en i Sydafrika, han har en stor mahogni-motobåd og så ejer han også det meste af Himmelands Golf Klub.

Sponsoreret indhold