Lars Christiansen: Nemmere at blive far anden gang

Lars Christiansen er mere rolig anden gang, han blev far.

Lars Christiansen er mere rolig anden gang, han blev far.

Foto: All Over

 

I marts blev Lars Christiansen og Christina Roslyng forældre for anden gang, og da SE og HØR mødte den pensionerede håndboldspiller til KidsAids stjernegolf-turnering fortalte den glade for, at det var skønt at få søn nummer to.

- Jeg er blevet far for tre måneder siden, det er dejligt og det går godt, fortalte Lars Christiansen.

Heldigvis er håndbold-parret blevet velsignet med en nem søn, der har fået navnet August.

- Det er ligetil, han sover som han skal, og jeg synes, man er mere rolig anden gang. Det er jo ti år siden sidste gang, fortæller Lars, som i forvejen har ti-årige Frederik med Christina Roslyng.

Parret valgte dog at gå fra hinanden i 2008, men i 2012 fandt de sammen igen, og det viste sig, at deres kærlighed endnu engang skulle bære frugt.

Familien har slået sig ned i Juelsminde og efter Lars Christiansen lagde håndboldkarrieren på hylden i 2012, har han fundet nye måder at forsørge familien på.

- Jeg har nok at se til. Jeg lever af at holde foredrag, og så er jeg ansat som ekspert hos TV2 og så er jeg ambassadør for tre virksomheder.  

Og selvom de fleste ville blive forpustede af den opremsning, så fungerer det for Lars Christiansen at have mange jern i ilden både privat og på jobbet.

- Det har noget at gøre med at afstemme forventninger og så finde ud af, hvad man har tid til. Jeg gaber ikke over mere, end jeg kan, og det er derfor det er fedt at være selvstændig, så kan man bedre selv styre sin tid.

 

 

 

 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close