Lange udsigter til dansk modtagecenter trods britisk Rwanda-lov

At Storbritanniens parlament har vedtaget en lov, som kan sende landets asylbehandling til Rwanda, har ikke en direkte betydning for de danske planer om at etablere et modtagecenter i det afrikanske land.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Det har den ikke direkte, fordi vi arbejder sammen med de andre EU-lande om at lave en samlet løsning, så man også undgår den menneskesmugling, der er over Middelhavet i øjeblikket, siger ministeren.

Dybvad Bek kalder det "enormt positivt", at Storbritannien har vedtaget loven, og ifølge Reuters har den britiske premierminister, Rishi Sunak, udtalt, at de første fly med asylansøgere kan lette fra Storbritannien mod Rwanda inden for 10-12 uger.

De danske planer om at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda har i store træk været sat på standby længe. Det skete, da SVM-regeringen kom til efter 2022-valget og overtog regeringsmagten fra S-regeringen, som først kom med forslaget i 2019.

Kort fortalt handlede det om at flytte asylbehandlingen fra Danmark til Rwanda. På den måde kan man eksempelvis komme den farlige menneskesmugling over Middelhavet til livs, lyder det.

Socialdemokratiet fik dog ikke gennemført planerne, da det sad på regeringsmagten. Siden er regeringen altså udvidet i 2022 med Venstre og Moderaterne, hvor sidstnævnte er imod et modtagecenter i Rwanda.

- Men det er klart, at det er en retning, som hele den vestlige verden bevæger sig i. Hvad enten man tager til USA, Canada, Storbritannien eller Australien, så er billedet, at man ønsker at stoppe den måde, asylsystemet fungerer på og hjælpe dem, der har størst behov først.

- Det kommer også til Europa på et tidspunkt, tror jeg, og det er klart, at jo flere af de samarbejdspartnere, vi har rundt omkring i verden, som indfører det, jo hurtigere kommer det også til at gå for os, siger Dybvad Bek.

Ministeren kan garantere, at en EU-løsning ikke er på plads om 10-12 uger. Og han tør ikke give en tidshorisont.

- Sådan noget er jeg stoppet med, siger Dybvad Bek.

Men der kommer et nyt Europa-Parlament i år, hæfter han sig ved, og det er ministerens forventning, at asylsystemet og modtagecentre uden for EU er noget, som det nye parlament får på dagsordenen.

I november sidste år afgjorde den britiske højesteret ellers, at den britiske aftale med Rwanda var ulovlig. Rwanda kunne ikke betragtes som et sikkert tredjeland, da det ifølge højesteretten er kendt, at Rwanda har problemer med at leve op til menneskerettigheder.

Men natten til tirsdag fik den britiske regering trumfet en lov igennem, der vil tvinge dommere til at betragte Rwanda som et sikkert tredjeland.

Spørgsmål: Hvis briterne går enegang, hvorfor gør Danmark ikke det samme i stedet for at vente på en eventuel fælles EU-løsning?

- Den europæiske løsning løser flere ting end den rene danske. Vi ville kunne få en løsning på vores risiko for stor og spontan asyl.

- Men vi ville ikke løse det, som er det egentlig problem, altså at der hvert år dør tusindvis af mennesker på Middelhavet, og at det ikke er dem, der har størst behov for beskyttelse, som kommer først til Europa, men dem, som har flest penge til at menneskesmuglerne, siger Dybvad Bek.