Nyheder13. august 2025
Landskendte 1927 Estate indleder lukning
Ifølge EjendomsWatch vil udviklingsselskabet, der blev kendt i TV2's "Den sorte svane" blive afviklet over de næste par år
Det familieejede ejendomsudviklingsselskab 1927 Estate fra Aarhus skal lukkes ned over de kommende år, skriver EjendomsWatch.
Manden bag, Anders Horsbøl, har besluttet, at selskabet ikke længere skal tage imod nye opgaver, da han fremover vil lægge kræfterne i et nyetableret udviklingsselskab, siger han i et interview.
- Selvfølgelig varetager jeg stadig mine opgaver i 1927 Estate som direktør, men selskabet vil ikke få tilført nye opgaver, siger han til EjendomsWatch.
Ifølge Anders Horsbøl har beslutningen om at lægge 1927 Estate på hylden været længe undervejs.
Planerne er dog blevet trukket ud det seneste halvandet år på grund af en stor entreprenørkonkurs og negativ omtale i TV2-programmet ”Den sorte svane”.