Nyheder13. september 2017

Chok i "Landmand søger kærlighed": Landmand trækker sig

- Der er ikke nogen af dem, der tænder mig, forklarer landmanden ifølge TV2 om sin beslutning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/177130.jpg
 Foto: TV2

OBS: Hvis du ikke ønsker at vide, hvem det er, der trækker sig, skal du ikke læse videre.

Der er drama i det kommende afsnit af "Landmand søger kærlighed".

Her vælger en af deltagerne, landmanden Willi Hansen fra Sønderjylland, nemlig at trække sig øjeblikkeligt fra optagelserne efter en gruppedate, skriver TV2.

Det er første gang i programmets historie, at en landmand har valgt at trække sig.

Og årsagen til det pludselige stop er ganske enkel:

- Der er ikke nogen af dem, der tænder mig. Jeg bliver nødt til at melde fra, siger Willi ifølge TV2 til programmets vært, Lene Beier.

Hun spørger, om pigerne ikke skal have en chance, men Willi står fast på sin beslutning.

Han havde forventet, at han havde fået flere breve fra kvinder, han kunne vælge imellem.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/willi.jpg
 Foto: TV2

Foto: TV2

Inden da havde landmanden været på gruppedate med kvinderne, hvor de havde været ude at danse i en gymnastiksal.

Men Willy var langt fra imponeret over kvindernes evner på dansegulvet.

- To af dem var som at danse med en sæk kartofler, siger han ifølge TV2 til kameraet.

Redaktør på programmet, Mads Volck, fortæller til TV2, at Willi ikke følte nogen "spirende kærlighed, og det var der jo ikke noget at gøre ved":

- Heldigvis var det nogle dejlige kvinder med ben i næsen, der datede Willi, så alle havde forståelse for ikke at trække den længere, om end de var noget overraskede.

Sponsoreret indhold