Nyheder24. maj 2013

"For lækker til love"-Kia: Single igen

Realityromancen med Big Brother-Martin holdt kun tre uger
"Big Brother"-Martin og "For lækker til love"-Kias forhold holdt tre uger.
"Big Brother"-Martin og "For lækker til love"-Kias forhold holdt tre uger.
 Foto. Mikael Rieck



Da SE og HØR mødte Kia Sødergreen og Martin Hibel i sidste uge, flød de forelskede ord og blikke mellem de to realitystjerner.

Og selvom de kun havde kendt hinanden i et par uger, besluttede de at flytte sammen til Falster for at være bartendere sommeren over.

Men det blev altså ikke til en mere end en flygtig realityromance mellem den før så kræsne Kia og gavtyven Martin.

- Vi havde det fantastisk sammen alene, men når vi var ude blandt andre mennesker, kørte det bare ikke, så nu er vi gået fra hinanden. Men vi skilles i god stemning og vi er enige om, stadig at være venner, siger Kia til seoghør.dk.

Se hvilket andet realitypar, der er gået fra hinanden

- Han havde lidt svært ved at holde sine aftaler, og vi havde en del problemer, selvom vi stadig var nyforelskede, så det gik bare ikke, forklarer den blonde babe.

Da 27-årige Martin stadig fyldte i 22-årige Kias dobbeltseng, var hun klar til at tage imod Martins søn med åbne arme, og ville også gerne selv stifte familie. Men nu er den unge laberhed kommet på andre tanker.

- Jeg drømmer stadig om familie, men jeg duer vist ikke til faste forhold. Jeg er virkelig en festabe og det er jo ikke kedeligt at være single, griner Kia.

- Nu skal jeg bare ud og nyde mit singleliv igen!

Se hvilken sportsstjerne, Kia før har scoret

Sponsoreret indhold