Nyheder11. marts 2022

"Lægen sagde, det var madforgiftning: I virkeligheden var han 12 timer fra at dø"

En mor fortæller nu, hvordan hospitalet sendte hendes lille søn hjem med en maveforgiftning, der viste sig at være noget langt mere alvorligt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/e06f0b31f5261331800d8bccad164554.jpeg
 (Foto: Privat)

Da Georgias seksårige søn fik voldsom kvalme, ondt i maven og feber, blev hun straks bekymret og kørte ham på hospitalet.

Lægen var dog ikke bekymret – tværtimod mente lægen, at der blot var tale om en banal maveinfektion og sendte den 6-årige dreng Nate hjem igen.

Det havde nærved kostet drengen livet. For der var slet ikke tale om en maveinfektion, men i stedet en langt mere alvorlig tilstand.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/24527452c3586049e3fe138cc33f3130.jpeg

Hospitalet mente, at de voldsomme symptomerne ikke skyldtes noget alvorligt, men i virkeligheden var Nate tæt på at dø. Foto: Privat

Den australske mor fortæller til Kidspot, at hun forsøgte at overbevise lægen om, at der måtte være noget alvorlig galt med hendes søn.

- Jeg spurgte, hvad vi skulle gøre, men de sagde, at Nate så bedre ud, og at vi bare kunne tage hjem… de sendte mere eller mindre min søn hjem for at dø, fortæller Georgia til Kidspot.

Selv om hun havde helt ondt I maven over at tage sin syge søn med hjem, følte hun ikke, at hun havde et andet valg.

Derhjemme tilbragte hun hele natten ved Nates side. Hendes seksårige søn fik det langt fra bedre. Han fik det tværtimod værre og værre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/fefe14eee9f28f5d150972440b6a602c.jpeg

Den lille dreng blev straks fløjet til et større hospital, hvor han blev opereret. Foto: Privat

Næste morgen begyndte han at kaste noget grønligt op, og Georgia opdagede desuden, at sønnens mave var voldsomt udspilet. Hun kørte tilbage til hospitalet, og heldigvis var det denne gang en anden læge, der undersøgte Nate.

Lægen sørgede for, at der blev taget blodprøver, der viste, at Nate havde en svær infektion i kroppen, og at han var i livsfare.

En tilkaldt helikopter fløj Nate til et større hospital, hvor han straks kom på operationsbordet, hvor lægerne konstaterede, at hans blindtarm var bristet, og at den store mængde infektion fra den betændte blindtarm nu havde spredt sig rundt i hans mave.

Det lykkedes kirurgerne at få fjernet blindtarmen og skyllet maven for bakterier og infektion – og heldigvis kom Nate sig fuldstændig.

Sponsoreret indhold