La Toya Jackson: Jeg kender Michaels mordere
La Toya Jackson er overbevist om, at Michael Jackson blev myrdet. Og hun påstår, at hun ved, hvem der gjorde det, og at det er penge - knap en milliard kroner - der skulle være motivet.
Det afslører hun i et stort interview i den britiske avis News Of The World.
- Jeg ved, hvem der gjorde det, siger hun i interviewet og understøtter dermed LAPD, der er gået i gang med en decideret mordundersøgelse.
I interviewet afslører hun også hidtil hemmelige facts om den 50-årige superstjernes pludselige død, hvor hun blandt andet fortæller om de medikamenter, der blev fundet i hans krop, og hvordan der "manglede" for ti millioner kroner i kontanter og smykker i hans hjem.
Mest sensationelt er det imidlertid, at hun og resten af Jackson-familien er klar til at udpege de påståede mordere.
- Vi tror ikke, at det kun drejede sig om én person, der var involveret i mordet. Der var tale om en større sammensværgelse for at få fingrene i Michaels penge, siger hun til News Of The World.
Læs News Of The World-interviewet, hvor La Toya også fortæller om, hvor sønderknuste Michael Jacksons børn er efter hans død
http://www.newsoftheworld.co.uk/news/