KYLLINGENS TRIUMF – ELLER?

I skrivende stund ligner Rasmussen mere og mere en mand, der kan indtage podiet i Paris som tourens endelige vinder.

I sidste uges klumme skrev jeg også om "Kyllingens triumf" og luftede muligheden af, at jeg måske er naiv, men at Rasmussen næppe har betjent sig af forbudte metoder. Venlige kolleger har siden anført, at jeg er naiv - og at mine skriverier i det seneste SE og HØR var lige lovlig henførte.

Hvorom alting er: Man kan roligt sige, at der siden sidst er rejst en vis tvivl om, hvorvidt Michael Rasmussen nu også er så uskyldsren, som godtroende folk (inklusive undertegnede) har ment at vide. I al fald er det kommet frem, at Michael Rasmussen bærer rundt på flere advarsler for at have undgået dopingtjek. Og hvorfor er det lige, at man ikke ønsker at blive tjekket?

Cykeleksperter taler nu i fuld alvor om, at Rasmussen vil blive trukket ud af løbet - enten af løbsledelsen eller af hans hold, det hollandske Rabobank. Omtalen af den danske cykelrytter er nærmest skizofren: Dels handler den om hans fantastiske præstationer i bjergene, dels om muligheden for at han har benyttet ulovlige metoder.

Med andre ord: Der hviler et kolossalt pres på Michael Rasmussen i disse dage. Og det er faktisk utroligt, at han overhovedet kan koncentrere sig om at køre på cykel - og tilmed helt suverænt.

Der er endnu nogle dage tilbage af Tour de France, og det er helt umuligt at forudsige, hvordan det hele ender - om det bliver triumf eller ydmygelse. Men ét er sikkert: Drama er det.