Nyheder26. juli 2007

KYLLINGEN FYRET

Cykelhelten Michael Rasmussen er suspenderet af sit hold Rabobank og er ude af dette års Tour de France
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/min-mappe/kullingud-jpg.jpg

Selv om hyldesten af hele landets "Kylling" på grund af de mange dopingbeskyldninger ikke har nået Bjarne Riis-højder, gik der alligevel et sus gennem Danmark i går aftes tæt på midnat, da det kom frem, at Michael Rasmussen er smidt ud af dette års Tour de France.

Årsagen er angiveligt, at Rasussen har løjet om sit opholdssted i juni under forberedelserne til verdens største cykelløb.

Selv har han bedyret, at han trænede til cykelløbet i Mexico, men RAI UNOs reporter Davide Cassani fortæller, at han under en træningstur i de italienske Dolomitter har set - og snakket med - Michael Rasmussen på en dato, hvor han ifølge sine egne oplysninger var i det mexicanske.

Dermed fik Rabobank-chef Theo De Rooij nok af sin danske stjernes angivelige løgne og suspenderede ham straks fra både hold og cykelløb.

- Jeg er ødelagt. Jeg er grædefærdig. Det er en desperat mands værk. Min chef er gal, fortalte Kyllingen til B.T sent i nat og fastholdt ved samme lejlighed sin uskyld.

Sponsoreret indhold