Kylling tilbagekaldes: Solgt over hele landet

Hvis du har en pakke kyllingekebab liggende, er det en god idé at tjekke etiketten en ekstra gang, inden du sætter tænderne i det.
Onsdag tilbagekalder Rema 1000 nemlig et parti "Tican Kylling Kebab", da produktet indeholder mælk, hvilket ikke fremgår af mærkningen.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Nærmere bestemt kan personer med allergi over for mælk opleve en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Fødevarestyrelsen opfordrer derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide det ud.
Oplever man symptomer i forbindelse med indtag af det tilbagekaldte produkt, bedes man kontakte sin læge.
"Tican Kylling Kebab" er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet.
Oplysninger om det tilbagekaldte produkt:
Tican Kylling Kebab
Nettoindhold: 80g
Bedst før-datoer: 05.07.2023, 07.07.2023, 08.07.2023, 09.07.2023, 10.07.2023 og 15.07.2023
EAN-stregkode: 5903175691088