Nyheder3. juli 2008

Kylie Minogue: Hædret af Prins Charles

Den australske sangfugl var på Buckingham Palace for modtage en britisk orden
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/kylie-haedret2-jpg.jpg

Kylie Minogue er blevet hædret af England i form af den britiske orden OBE. (Order of the British Empire)
Hun havde taget rejsen til London, hvor hun fik overrakt ordenen af prins Charles. Den 39-årige sanger var dybt rørt over det højtidelige arrangement.

Efter overrækkelsen forlod Kylie Buckgham Palace og talte kort med pressen. Her takkede hun sine fans for deres støtte under hendes sygdomsforløb. Minogue fik konstateret brystkræft tilbage i 2005, men er nu ovenpå igen.

Da det blev offentliggjort for nogle måneder siden, at hun var blevet udset til at modtage OBE, fortalte hun, at hun var meget beæret over at blive hædret af et land, som hun altid har følt en stærk tilknytning til.

Og der er vist ingen tvivl om, at briterne gengælder Kylies varme følelser. I februar 2008 vandt hun prisen for "Bedste kvindelige internationale solist" ved Brit Awards.

Kylie havde sit gennembrud med hittet "I should be so lucky" i 1988 og har siden da jævnligt toppet hitlisterne, og kan i dag bryste sig af at have solgt oer 60 millioner albums.

Sponsoreret indhold