Nyheder8. januar 2022

Kvinde i chok: Jep, det er menneskelort...

En kvinde har i al hast forladt sin lejlighed, efter en ”eksplosion af afføring” har oversvømmet hendes lejlighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-01-08_kl._14.31.41.png
 (Foto: Mikayla Collins/Facebook)

Mikayla Collins er havnet i noget, der bedst af alt kan beskrives som en lortesituation.

Den 33-årige brite fra Chelmsford, Essex har i al hast set sig nødsaget til at forlade sin lejlighed. Årsagen er, at hendes hjem er blevet oversvømmet med lort og urin.

Ingen ved endnu, hvordan den eksplosionsagtige oversvømmelse kunne ske, men sikkert er det, at en stor mængde afføring og urin altså har overdynget hendes hjem.

Mikayla Collins skriver ifølge Unilad på sin Facebook-profil, at hun naturligt nok er i chok og har forladt sin lejlighed så hurtigt, hun kunne. Hun nåede dog at tage billeder, som hun efterfølgende har delt på sin facebook-væg.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-01-08_kl._14.31.41.png
 (Foto: Mikayla Collins/Facebook)

Hvem havde dog lyst til at opholde sig her i et sekund? (Foto: Mikayla Collins /Facebook))

Til billederne skriver hun:

”Det I kan se, er toiletvand, vand fra vaskemaskinen, og alt muligt fra afløbene fra min overbo (ikke deres skyld), inklusiv alt indholdet, der er blevet skyllet ud i toilettet. Jep, det er menneskelort, I kan se…”, skriver en chokeret Mikayla Collins.

Det er ganske forståeligt, at hun er rasende.

“Der kan være alle mulige sygdomme i luften og rundt om i min lejlighed, så dette er en sag for myndighederne”, skriver hun videre.

Udlejningsfirmaet har rettet kontakt til Mikayla Collins, og de lover, at hendes lejlighed vil blive rengjort, og at de vil finde årsagen til ”afføringseksplosionen”.

Indtil da må Mikayla Collins finde et andet sted at bo.

Sponsoreret indhold