Nyheder10. februar 2022

Kvinde fundet død i sit hjem efter to år: Naboerne troede, hun var flyttet

En italiensk kvinde er fundet død siddende i en stol i sit hjem. Den døde krop har med stor sandsynlighed tilbragt minimum to år i stolen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20161127-184734-4-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Dam Kristensen/Ritzau Scanpix

To år efter hun døde er en 70 år gammel kvinde fundet død i sit hjem i Norditalien nær Comosøen.

Det skriver Daily Mail.

Kvinden boede alene i byen Lombardy.

Hendes nedbrudte krop blev fredag opdaget af brandvæsnet, efter at det havde modtaget beskeder om et nedfaldent træ i kvindens tilgroede have.

Den italienske kvinde bar navnet Marinella Beretta, og blev fundet siddende i en stol i hendes hus.

Troede hun var flyttet

Kvindens død er endnu ikke kendt, men undersøgelser baseret på ligets forrådnelse peger på, hun døde omkring slutningen af 2019.

Naboerne har ikke set Marinella Beretta siden september 2019 og gik ud fra, hun var flyttet før coronapandemien begyndte.

Politiet er stadig i gang med at undersøge, hvorvidt den 70-årige kvinde har nogle levende familiemedlemmer.

Vi er hendes familie

Tirsdag inviterede Comos borgmester, Mario Landriscina, hele byen til hendes begravelse, der fortsat mangler en dato.

- Jeg vil forsøge at være der.

- Dette er tidspunkt, hvor vi bør være sammen. Selv om kvinden ikke havde nogle slægtninge, kan vi blive hendes familie, sagde borgmesteren.

Han tilføjede, at Marinella Beretta ikke var på nogen ydelseslister i det offentlige eller hos lokale tjenester.

Til gengæld vil kommunen betale for hendes begravelse.

Sponsoreret indhold