Nyheder8. september 2023

Kunstværk eller buttplug? Delte meninger om ny Amager-skulptur

SE og HØR har været en tur forbi Amager for at høre de lokale om, hvad de tænker om den nye skulptur i bydelen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hvad ligner det? Det spørger mange på Amager om, efter et nyt kunstværk i den grad har skilt vandene. For er det ikke et sexlegetøj? Eller bare grimt? Vurdér selv her.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalist: Saad Ahmad

En ti meter høj skulptur på Christmas Møllers Plads ved Amagerbro er nu blevet sat op, og det er nok ikke for meget at sige, at skulpturen deler vandene.

Tages et kig på de sociale medier er der mange, der mener, at skulpturen ligner en såkaldt buttplug. Men der er også dem, som synes, at der er tale om et kunstværk.

Den nye ti meter høje skulptur på Amager.
Den nye ti meter høje skulptur på Amager.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hvad tænker de lokale? SE og HØR har forbi Christmas Møllers Plads for at høre deres mening - videoen kan ses øverst i artiklen.

SE og HØR har blandt andet talt med Jens Andersen, der er nabo til den ti meter høje skulptur. Han mener ikke, at den passer ind i bybilledet.

- Jeg synes, det er dejligt, at man laver noget nyt, og man laver noget kunst. Jeg var rigtig glad den anden dag, da de kom og satte den op.

- Der var det kun halvdelen, som de havde sat op. Men da de satte det hele på, tænkte jeg: "Hold da op".

For den høje skulptur er nu blevet et problem for Jens Andersen og flere andre naboer i opgangen.

- Solen skinner os ind i øjnene, når solen skinner på den (skulpturen). Jeg bliver jo nødt til at have solbriller på, når jeg står herude på altanen, fortæller Jens Andersen.

Videre fortæller Jens Andersen, at han nu ikke kan se hele kirketårnet fra sin altan, hvilket han er ked af.

Men på den anden side er Jens Andersen også glad for, at der sker noget nyt i bydelen.

Jens Andersen er en smule ked af, at den høje skulptur står lige foran hans lejlighed.
Jens Andersen er en smule ked af, at den høje skulptur står lige foran hans lejlighed.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den ti meter høje skulptur på Christmas Møllers Plads er støttet af Ny Carlsberg Fonden.

Skulpturen er designet af den 63-årige kunstneren Sophia Kalkau.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra kunstneren i forhold til de mange sex-kommentarer om skulpturen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Sponsoreret indhold