Nyheder 22. november

Kunderne må vente: Madraskoncern slår dørene i, når Danmark skal spille VM

Når de danske drenge skal spille mod Tunesien i eftermiddag, bliver det med fuld opbakning fra madraskoncernen Tempur, som har valgt at lukke butikken midlertidigt
hgf

Tirsdag klokken 14.00 skal Danmark spille mod Tunesien ved VM i Qatar.

Foto: Ritzau Scanpix

Hvis du har planlagt, at du skal købe en ny madras, dyne eller pude i Tempurs forretning tirsdag eftermiddag, kommer du til at gå forgæves.

Madraskoncernen har nemlig besluttet at lukke ned for hovedkontoret og butikken i Odense, når det danske herrelandshold skal møde Tunesien ved VM i Qatar klokken 14.00 i eftermiddag.

I stedet skal medarbejderne samles om en storskærm, så de kan heppe på Danmark.

Det bekræfter selskabets administrerende direktør, Mark Reeh Pedersen, over for erhvervsmediet Finans.dk. 

– De danske herrelandsholdsspillere restituerer og sover på Tempur-madrasser under VM, så vi er naturligvis nødt til at samles for at se, om de nu også er ordentligt udhvilet og klar til at levere og slå Tunesien. Derfor lukker vi alt ned og ser kampen sammen på storskærm, fortæller han til mediet.

Beslutningen om at slå dørene i, er da også truffet, da virksomhedens direktør ved, at medarbejderne – inklusiv ham selv – alligevel ville sidde på kontoret og se kampen. Derfor så han det som en bedre løsning at gøre det til et socialt arrangement.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Madraskoncernen Tempur er ikke den eneste virksomhed, som har valgt at stable et VM-arrangement på benene i arbejdstiden.

På Sportsmasters hovedkontor i Ballerup står medarbejderne nemlig ligeledes klar til at heppe på Danmark direkte fra kantinen, som er forvandlet til et storskærmsarrangement.

– Vi skal have klappere, vi skal have klaphatte, vi skal have rødbedebøffer. Den skal bare have fuld gas, så drengene nede i Qatar ved, at Danmark er fuldstændig klar på en sejr, fortæller Mads Toudal Larsen, der er sponsoransvarlig i Sportmaster, til DR

Kampen mod Tunesien starter klokken 14.00.

Sponsoreret indhold