Nyheder21. marts 2018

Kun de tre domsmænd vil se de værste fotos af Kim Wall

Det ubehagelige billedmateriale i Kim Wall-sagen bliver kun vist til ganske få, og det er der en helt særlig årsag til
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

Retssagen mod opfinderne og ubådskaptajnen Peter Madsen fortsatte i dag ved Københavns Byret.

Peter Madsen, der fyldte 47 år i sin celle i Vestre fængsel den 12. januar, er tiltalt for drab på og mishandling af den 30-årige svenske journalist, Kim Wall.

Han er ligeledes tiltalt for usømmelig omgang med lig, da han parterede Kim Wall, efter at hun var død og smed hendes ligdele i havet ved Amager og i Køge Bugt.

I dag i retten vil den drabssigtede ubådsopfinder igen fortklare sine gerninger den skæbnesvangre aften tilbage i august sidste år. Og der vil - ligesom det var tilfældet under første retsmøde for to uger siden - blive talt og vist billeder fra den makabre sag.

Anklager i sagn, Jakob Buch-Jepsenn lagde i sin indledning for to uger siden i retten vægt på, at der er meget ubehagelige billeder af Kim Wall, som vil blive fremlagt i sagen.

De vil dog kun blive vist til de tre domsmænd, en jurudisk dommer og to almindelige danskere uden juridisk baggrund, der skal bedømme sagen.

Det sker af etiske årsager og af hensyn til de pårørende.

Kim Walls forældre overværer sagen mod Peter Madsen, og på samme stolerække som dem sidder drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller.

Kun et billede af Kim Walls skader vil blive vist på storskærm i retten.

Det drejer sig om et billede af Kim Walls håndled, hvor anklageren noterer, at der er nogle karakteristiske mærker.

Kim Wall boede på Refshaleøen tæt på Peter Madsens værksted, da han den 10. august 2017 kontaktede hende og tilbød et interview under en sejltur i hans hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus samme aften.

Hun havde i foråret 2017 kontaktet ham, uden at det første til en interviewaftale, men den 10. august taler de sammen i telefon og efterfølgende skriver Peter Madsen han i en sms.

- Skibet er klar og i god stand.

Kim Wall beslutter sig for at tage med ham ud på Nautilus, og efter at være gået om bord klokken 19 bruger de fem kvarter på at sejle ud af Københavns Havn, inden de dykker ned under havets overflade klokken 20.16.

Her sender hun sin sidste sms til sin kæreste:

- Jeg er stadig i live forresten, men går ned nu. Jeg elsker dig. Han har også medbragt kaffe og kager, skrev Kim Wall.

Sagen mod Peter Madsen afsluttes den 25. april.

Sponsoreret indhold