Kronprinsessen: Fredes for fotografer

Da Mary var på Tasmanien, oplevede hendes søster Jane også, hvor tæt pressen kommer på

Da Mary var på Tasmanien, oplevede hendes søster Jane også, hvor tæt pressen kommer på

Foto: All Over

Allerede da Frederik og Mary kyssede første gang offentligt i Hobarts Yacht Club, fik familien det at mærke. Fotografer og journalister fra Danmark og resten af verden belejrede det kommende ægtepar. Og det ramte også Marys søster, som bor i den tasmanske hovedstad.

- Det er en sand invasion, når man ikke engang kan gå ud ad sin hoveddør, uden at man skal være bekymret for, hvem der venter på én, siger Marys søster, Jane Stephens til den tasmanske avis, The Mercury.

- Vi er jo ikke vant til den slags. Og det, der bekymrer mig mest, er, når jeg ser mine piger afbildet i avisen - fotograferet, uden at de vidste det. Så er det ikke fair, siger hun.

Jane Stephens og resten af hendes familie får nu i fremtiden hjælp fra det tasmanske politi, når søster Mary og hendes kongelige mand og børn besøger den australske ø .

Ifølge The Mercury er de lokale politifolk nemlig blevet instrueret i fremover at håndhæve den australske lov om privatlivets fred hårdt. Der vil blive slået hårdt ned på fotografer, som ikke holder sig inden for den lov, der netop er blevet skærpet, så overtrædelser kan straffes med op til 12 måneders fængsel.

- Hvis man er i sin have og nyder sit privatliv og passer sig selv, så har man ret til privatliv, og den nye lov sikrer det, siger en talsmand fra politiet i Hobart.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close