Sverige jubler: Kronprinsesse Victoria har født

Kronprinsesse Victoria har født

Så kom der en lille prins til verden i det svenske kongehus. Onsdag den 2. marts fødte Sveriges 38-årige kronprinsesse Victoria en lille dreng på Karolina Sygehuset i Solna.

Fødslen gik fint, og kronprinsesse Victoria og prins Daniels søn vejer 3.655 gram og måler 52 centimeter, oplyser det svenske kongehus.

Både mor og barn har det godt, og prins Daniel var med på sygehuset under hele fødslen.

Efter den lille prins var kommet til verden, var det prins Daniel, der var ude og give de mange ventende journalister og fotografer beskeden om, at han og Victoria havde fået en søn.

I forvejen har Victoria og Daniel lille prinsesse Estelle, der fyldte fire år den 23. februar, og parret har været gift siden den 19. juni 2010.

Se billeder af Victoria, Daniel og prinsesse Estelle øverst i artiklen - og her er den lille familie - på vej hjem fra sygehuset. 

(Foto: Kungahuset)

Kronprinsesse Victoria har født

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close