Nyheder2. juli 2009

Kronprinseparret: Overdådig luksus

Lånte cappucino-magnaten Kim Vibe-Petersens yacht til lidt ferie rundt i Middelhavet
Parsifal III tager sig smukt ud, når den skærer sig gennem Middelhavets bølger
Parsifal III tager sig smukt ud, når den skærer sig gennem Middelhavets bølger
 Foto: Privat og All Over

Intet er for godt til kronprinseparret.

Det mener Kim Vibe-Petersen i alle tilfælde. Så han lånte lige sit skiw ud, da Frederik og Mary nu alligevel var på Sardinien.

Og det er ikke hvilket som helst skiw, han ejer.

Yachten hedder Parsifal III. Den er 54 meter lang og har et dækareal på 397 kvm. Der er plads til 14 gæster i fem luksuriøse kahytter. Og så koster den lige 38,5 mio. euro. Eller på godt dansk 286 mio. kroner.

Kim Vibe-Petersen, der har tjent sine mange penge på at sælge cappucino-maskiner, lejer ellers normalt Parsifal III ud. Så hvis du har lyst til en lille ferie i Middelhavet, skal du bare ryste op med cirka 1,5 mio. kr. Så kan du altså også boltre dig på yachten i en hel uge.

Frederik og Mary var på Sardinien i forbindelse med, at kronprinsen var nede og sejle verdensmesterskab i sin egen noget mere skrabede og beskedne Farr40. Kronprinsessen kom senere sammen med prins Christian og prinsesse Isabella.

Læs og se meget mere om den lille families ferie i det nye nummer af SE og HØR.

Sponsoreret indhold