Nyheder26. februar 2009

Kronprinseparret: Fyrer 5

Den økonomiske krise rammer også Frederik og Mary, der må skære ned på forbruget
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/frederik-og-mary-fyrer-fem-jpg.jpg
 Foto: All Over

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks forbrug tvinger dem nu til at fyre 5 ansatte, skriver Ekstra Bladet i dag.

De 17,1 mio. kroner, parret årligt modtager i apanage, rækker ikke til at dække de mange private rejser, stylister og shoppingture, som kronprinseparret ynder at foretage.

Derfor har parret valgt at skille sig af med 5 af de nuværende 30 ansatte i Kancellihuset. Det er gået ud over 2 rengøringsassistenter, 2 livrister og en "administrativ" medarbejder.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, bekræfter fyringerne:

- Afskedigelserne er foretaget af økonomiske årsager, siger hun til Ekstra Bladet.

Frederiks årsregnskab for 2007 viser, at han brugte 9,7 mio. kroner på lønudgifter til sit personale. Regnskabet viser også, at mens han som single i 2002 "kun" brugte 1.789.368,45 kroner, så steg forbruget drastisk i 2005. Alene det år købte det nygifte par ind for 12.565.863,70 kroner.

Sponsoreret indhold