Nyheder30. juni 2009

Kronprinseparret: Familieferie på Sardinien

Frederik fik selskab af Isabella, Christian og Mary, mens hans sejlede Farr40-verdensmesterskab – se masser af billeder i SE og HØR torsdag
Prins Christian fik en tur på vandscooteren sammen med far Frederik og mor Mary
Prins Christian fik en tur på vandscooteren sammen med far Frederik og mor Mary
 Foto: SE og HØR

Kronprins Frederiks lidenskab for sejlsporten er ikke nødvendigvis en hæmsko for familielivet. Mens de fleste sejler-enker begræder, at deres mænd altid ligger og vugger ude på havet, kan kronprinsesse Mary samt ungerne Christian og Isabella kun klappe i deres små hænder af taknemmelighed.

Frederik tager dem nemlig med på ferie.

Denne gang har familien boltret sig sammen i bølgerne ud for Porto Cervo på Sardinien, hvor Frederik og hans Farr40-mandskab netop har overstået sejladserne om verdensmesterskabet.

At Frederiks skib Nanoq endte langt nede i feltet, betyder knap så meget, når man efterfølgende kan nyde livet sammen i luksuriøse omgivelser.

Ikke mindst prins Christian må have nydt det, fordi han var ude at drøne vandscooter sammen med mor og far.

På torsdag kan du se masser af billeder i SE og HØR fra den lille families ferie på Middelhavs-øen, hvor vejret var både til sejlads, bikini, badning, øldrikning og kærlige, kongelige kærtegn.

Sponsoreret indhold