Nyheder11. maj 2009

Kronprinsen: Stadig smerter i benet

Frederiks kælkeuheld i marts er ikke sådan lige at komme over
Kronprinsen er meget bevidst om ikke at overbelaste sit skadede ben
Kronprinsen er meget bevidst om ikke at overbelaste sit skadede ben
 Foto: All Over

Det huer ham ikke, ham kronprinsen. Han har ved utallige lejligheder både vist og udtrykt, at han bedst kan lide at være i den aktive og ikke tilskuerrollen, når det gælder sport.

Så da han i sin egenskab af protektor for Bike City Copenhagen skød årets BMX-sæson i gang, ærgrede det ham, at han endnu ikke selv kan komme ud at køre på cykel.

- Mit ben er ikke raskt nok til at kunne køre endnu. Men på et senere tidspunkt, når benet er mere brugbart igen, vil jeg gerne køre en tur under kyndig vejledning. Jeg må lytte til min egen indre stemme for, hvornår jeg kan bruge mit ben igen, siger Frederik til bt.dk.

Sponsoreret indhold