Nyheder28. december 2004

KRONPRINSEN: JULEFROKOSTEN VAR EN FUSER

Kronprinsens årlige herrejulefrokost var langt mere afslappet end tidligere
https://imgix.seoghoer.dk/media/23991d6e73d44e29b1d628e17f1072ef.jpg

Druk, strip og mere end almindelig gang i den ... Sådan plejer det at være, når kronprins Frederik slår sig løs ved den årlige julefrokost med drengene i Århus. Men tilsyneladende har ægteskabet med Mary lagt bånd på den tidligere så festglade prins. I hvert fald opførte han sig nærmest eksemplarisk, da han lørdag før jul var til kalas i den jyske hovedstad.Vanen tro mødtes festdeltagerne på Frederiks yndlingscafé Casablanca lørdag ud på eftermiddagen. Frederik selv dukkede først op i sidste øjeblik og nåede ikke engang at få sig en kold fadøl. Det blev kun til en hurtig bemærkning til de kvindelige bartendere, før Frederik og resten af slænget satte kursen mod Turbine Hallen på havnen, hvor der var dækket op til traditionel julefrokost for 35 personer, som blev placeret ved to borde.Da klokken havde passeret midnat forlod selskabet restauranten og gik de få meter til det nærliggende diskotek Train, hvor indehaveren havde sørget for at reservere et helt afsnit i afdelingen Kupeen til Frederik og vennerne. Og såmænd også udstyret dem med et par hærdebrede sikkerhedsfolk, hvis fornemste opgave var at holde fnisende århusianske ungpiger væk fra prinsen.Læs mere om julefrokosten i SE og HØR.

Sponsoreret indhold