Nyheder10. januar 2010

Kronprins Frederik: Hyggede sig med folket

Da ”Sport 09” var slut, stillede en veloplagt kronprins op til fotografering med godtfolk fra publikum
Flere stillede sig i kø for at blive foreviget sammen med den populære Kronprins
Flere stillede sig i kø for at blive foreviget sammen med den populære Kronprins
 Foto: Birger Vogelius

Sportsfolk fra hele landet var i går samlet i Messecenter Herning for at hylde sig selv og hinanden for de gode resultater i 2009. Men aftenens største bifald gik slet ikke til en sportsudøver, men derimod til Danmarks kommende konge, kronprins Frederik.

Det skete, da Frede skulle uddele prisen for årets sportsnavn. Salen var ved at eksplodere i klapsalver, og det var en tydeligt stolt og veloplagt kronprins, som hev svømmeren Lotte Friis på scenen til kindkys og prisoverrækkelse.

Og populariteten ville ingen ende tage for kronprinsen, som efter showet velvilligt stillede op til fotografering sammen med en række publikummer - og vel at mærke ikke dem, som havde siddet ved VIP-bordene.

Utallige undersåtter nåede at blive foreviget sammen med Frederik, inden han smuttede videre til afterparty, hvor han blandt andet fik en drink med den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen, som lod kæresten Tina Lund hygge sig i selskab med veninden Lisa Lents.

Sponsoreret indhold