Nyheder5. september 2001

Kronprins Frederik: HER ER BELINDA

Her er hun – kvinden, som uden navns nævnelse flere gange er blevet udråbt som kronprins Frederiks kæreste. Belinda er 30 år, australier og guldvinder i sejlads ved OL i Sydney. SE og HØRs kilder fastholder, at Frederik gang på gang har været i nærforbindelse med Belinda Stowell. Under De Olympiske Lege sidste år, hvor Belinda sammen med makkeren Jenny Armstrong vandt guld i 470-jolle, forsvandt Frederik i flere dage fra jordens overflade.
https://imgix.seoghoer.dk/media/881bd9f2b35443fda0be2dcfa024c00b.jpg

I to dage vidste hverken officielle delegationsledere, bror Joachim og ikke mindst hofchef Per Thornit, hvor Frederik var. Det lykkedes Frederik at snyde alle. Her havde han rig mulighed for at hygge sig med Belinda, som bor i Sydney - hun skulle nemlig først sejle sin 470-jolle mange dage senere. Belindas og Frederiks veje har krydset hinanden flere gange tidligere. I april 1998 besøgte kronprinsen sammen med Maria Montell det spanske kongepar i forbindelse med Princess Sophia Trophy-regattaen på Mallorca. Belinda var der og er hvert år fast deltager i sejladsen. Belinda er også en hyppig gæst i de danske farvande. Hun deltog i Danish Spring Cup. Og i 1999 besatte hun og Jenny andenpladsen i Tuborg Spring Cup. Belinda fik den 9. juni en ny båd fra en bådebygger i Hamburg. Champagnen flød, og båden fik navnet Bingo - en sød sammenskrivning af Frederiks frømandsnavn Pingo og Belindas kælenavn "B"! Læs mere i SE ugens SE og HØR.

Sponsoreret indhold