Nyheder5. december 2008
Kronprins Frederik: Aflyser jagt
Det er vigtigere at vise respekt for de dræbte soldater i Afghanistan

Frederik lader hat og bøsse ligge i dag i respekt for de dræbte danske soldater i Afghanistan
Foto: All OverDen tragiske hændelse i Afghanistan, hvor de to danske soldater er blevet dræbt i kamp med Taleban, har fået kronprins Frederik til at aflyse en planlagt kongejagt i Helsinge, der skulle have fundet sted her til morgen.
Aflysningen sker i respekt for de dræbte soldater. Frederik er netop kommet tilbage til Danmark efter at have besøgt de danske tropper i Helmand-provinsen sammen med forsvarsminister Søren Gade.
Kronprinsen tilbragte tre dage hos soldaterne i Helmand.
"Mine tanker og min dybe medfølelse går til de pårørende. Jeg tænker naturligvis også på de danske soldater, som lige nu gør tjeneste under vanskelige vilkår," udtaler kronprinsen.