Nyheder11. marts 2015

Krohn-Dehli jagter bolig-gevinst

Celta Vigo-spilleren sætter Hvidovre-villa til salg
Af af
Kelly og Michael Krohn-Dehli sætter deres Hvidovre-villa til salg.
Kelly og Michael Krohn-Dehli sætter deres Hvidovre-villa til salg.
 Foto: All Over Press



Meget tyder på, at fodboldspilleren Michael Krohn-Dehli får et forrygende indkomstår.

Kontrakten med Celta Vigo udløber til sommer, og med spil i mesterklasse og topklubber stående i kulissen står han i en gunstig position til at få hævet sin løn fra de nuværende fem millioner kroner om året.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f77511286bd842499f816c926235f9b5.jpg


Det kombinerede køkken/stue i Krohn-Dehlis Hvidovre-villa. (Foto: Nybolig.dk)

Oven i det kan han score et større beløb på boligmarkedet, hvis han får solgt sin villa i Hvidovre, der kom på markedet i sidste uge med et prisskilt på 3,7 millioner kroner.

Det skriver Boliga Kendte.

Michael Krohn-Dehli købte villaen i barndomsbyen i 2009 for 3,4 millioner kroner, og da der ikke er tinglyst lån i ejendommen, kan han stikke det fulde beløb af salget i lommen. I bedste fald kan han altså hente et overskud på 300.000 kr. efter seks års ejerskab.

Ejendommen beskrives som "sød og charmerende" og byder blandt andet på 147 boligkvadratmeter fordelt på fire værelser og en grund på knap 800 kvadratmeter.

Se Krohn-Dehlis Hvidovre-villa her.

Sponsoreret indhold