Kristina fra "Luksusfælden": Jeg fortryder ikke mit valg

Foto: TV 3

I aftenens afsnit af "Luksusfælden" mødte vi 61-årige Kristina fra Middelfart, der havde en gæld på hele 3,2 mio. kroner.

Alligevel valgte hun at takke nej til hjælp fra eksperterne Carsten Linnemann og Kenneth Hansen. 

For selv om Kristina Nielsen, der er født Kristian, har to huse, der er tæt på at ryge på tvangaktion, vil hun hellere følge sit hjerte. 

Kristina vil således bringe sin kone Seya fra Ghana til Danmark, og det vil koste op til 70.000 kr.

Men da "Luksusfældens" eksperter ser på Kristinas økonomi, viser det sig, at hun aldrig vil kunne finde pengene til at få familiesammenføring med sin kone.

Derfor valgte Kristina til sidst i programmet at takke nej til eksperternes hjælp. 

Og det er en beslutning, hun ikke fortyder i dag. 

- Jeg har ikke fortrudt. Et liv betyder mere end gåseguld. Det er mere vigtigt for mig at have et liv sammen med Seya, end dét at kunne have reddet mine huse, fortæller Kristina Nielsen til SE og HØR. 

Kristina føler også, at hun på en måde lidt har fortrudt, at hun spurgte eksperterne om hjælp til at begynde med. 

- Jeg var næsten klar over inden, hvad resultatet blev. Men jeg havde håbet på, at de kunne have hjulpet mig lidt mere, og de fortalte mig lidt mere, hvad jeg kunne gøre. Men jeg var godt klar over, at det var meget skidt, lyder det fra Kristina Nielsen. 

Drømmen om at få konen Seya til Danmark er stadig ikke gået i opfyldelse. 

- Det går ad helvede til. Udlændingestyrelsen vil have, at man skal søge familiesammenføring. Men det er jo svært, når hun ikke har været i landet første gang. Og de vil ikke give hende visum, så er det jo svært. Det er jo det samme som, at de sagde nej. Men vi håber, at det lykkes, lyder det optimistisk fra Kristina. 

Hun fastholder troen på, at Seya og hende snart kan blive forenet. 

- Mit liv lige nu er ligesom, før de ("Luksusfælden", red.) kom på besøg. Den store forandring kommer først, når Saya kommer til Danmark, fortæller Kristina Nielsen. 

Du kan se klippet om konen Seya i "Luksusfælden" i klippet neden for.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close