KRIGEN

Den kan være lyset i mørket. Efter min opfattelse er krigen i Irak en sådan krig. Alternativet er nemlig værre: At det irakiske folk fortsat skal lide under en af verdenshistoriens nok allerværste despoter og tyranner. Krigen i Irak er den civiliserede verdens kamp mod det onde. Ikke at krigen er vidunderlig. Krig er altid forfærdelig. Også denne krig gør ubeskrivelig ondt. Men - og det er pointen - at noget gør ondt er ikke ensbetydende med, at det er ondt. Man kommer ikke udenom, at også denne krig vil medføre lidelser. Men spørg engang familierne til de torturerede, myrdede, henrettede, undertrykte og udsultede irakere, om ikke der er endnu større lidelser forbundet med at leve under Saddam Hussein. Jeg gætter på, at svaret er bekræftende. Der var også ofre, da de allierede kæmpede under anden verdenskrig. Men skulle amerikanerne og englænderne have ladet Hitler være i fred - fordi krigen mod ham havde store omkostninger? Nej, vel. Den folkelige modstand mod Irak-krigen er betydelig. Bare se på de store demonstrationer. Mange har taget stilling imod krigen. Og det er selvfølgelig en holdning, man må respektere. Om end jeg personligt er uenig. For jeg har endnu ikke hørt ét overbevisende bud på, hvordan Saddam så skal fjernes. Og så undrer jeg mig i øvrigt også over noget andet: Hvor var de utallige fredselskende demonstranter, da Saddam Hussein myrdede og massakrerede i hundredtusindvis af sine landsmænd? Ikke ude at demonstrere i hvert fald. Det er da en smule tankevækkende. Ikke sandt?

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close