Nyheder27. januar 2019

Kongefamilien tror på landsholdet : - Kravet er sejr

Kronprins Frederik og familien er dukket op til VM-finalen i Herning for at støtte de danske drenge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-01-27_at_17.08.44.png
 (Foto: Dan Mariegaard)

Håndbolddrengene spiller her til aften finale mod Norge ved VM i Herning.

Og landholdet får nu støtte fra selveste kongefamilien, der er at finde i Herning blandt klaphatte og fadøl.

Sportsgale Frederik har taget hele familien undtagen Josepine under armen for at hjælpe drengene mod guldet.

Og Kronprinsens forventning til drengene var klar.

- Kravet er sejr, lød det fra kronprinsen.

Den kommende konge var også at finde til Danmarks åbningskamp mod Chile i København.

Her kunne Frederik ikke bare nyde en dansk sejr fra tilskuerrækkerne, men den 50-årige kronprins var efter kampen nede i omklædningsrummet for at lykønske truppen.

Og det var et besøg, der faldt i god jord hos spillerne.

Det fortalte Henrik Møllgaard til B.T.

- Vi var så begunstigede af, at vi vandt stort nok til, at kronprinsen også havde lyst til at kigge ned i omklædningsrummet, lød det fra Henrik Møllgaard efter kampen i Royal Arena.

Mon ikke Frederik skal ned og have en bajer med spillerne, hvis det lykkes drengene at hive guldmedaljerne hjem.

Finalen bliver vist på TV2 17.30.

Henrik Møllgaard har tidligere kommet med opfordring til de danske fans. Se videoen nedenunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold