Nyheder12. april 2024

Krænker-sag i Ulstrup: Gudenådalens Efterskole har fået flere henvendelser

To ansatte er blevet politianmeldt for grooming

LÆS OGSÅ: Formand for efterskoleforening: - Det er forfærdeligt, det der er sket i Ulstrup

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

I slutningen af marts kom det frem, at to medarbejdere på Gudenaadalens Efterskole i Ulstrup er blevet bortvist og anmeldt til politiet på grund af mistanke om grooming.

Nu skriver TV 2 Østjylland, at efterskolen har fået flere henvendelser i sagen. Begge henvendelser går på samme to medarbejdere, der i forvejen er blevet meldt til politiet.

Den ene person er blevet bortvist, mens den anden har fået en fratrædelsesordning, oplyser efterskolens forstander Jesper Emil Sørensen til TV2 Østjylland.

Forstanderen har og opfordrer både tidligere og nuværende elever til at tage kontakt til Gudenådalens Efterskole, hvis man har oplevet grænseovertrædende adfærd fra voksne på skolen.

- Det her handler om særdeles grænseoverskridende adfærd og kommunikation med unge under 18 år. Nogle af de beskeder, jeg har set, er af en sådan kaliber, at vi vurderer, at der kan være tale om grooming. Derfor har vi valgt at politianmelde, har Jesper Emil Sørensen tidligere udtalt til TV2 Østjylland.

Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen overfor TV2 Østjylland.

Sponsoreret indhold