Nyheder18. juni 2007

KONSTANTIN OG ANNE MARIE: SLOT GENÅBNET

Eks-kongen og dronningens slot Tatoi i Grækenland blev for nyligt gennemrodet af arkæologer, som fandt den ene uvurderlige genstand efter den anden
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/tatoi-slot-jpg.jpg

Den græske Eks-konge Konstantin og hans kone, dronning Margrethes søster, Anne Marie måtte i al hast flygte fra Grækenland i 1967, efter at kong Konstantin uden held havde forsøgt at vælte det daværende græske diktatur.
I dag bor parret og deres børn i London, men for nylig blev deres kongelige ejendom i Grækenland, slottet Tatoi, der har stået ubeboet siden flugten, genåbnet.
De græske myndigheder, der har åbnet slottet, fandt adskillige uerstattelige og værdifulde objekter helt tilbage fra den klassiske oldtid.
Under snavset og spindelvævet fandt et hold græske arkæologer i alt 1300 kunstgenstande; alt fra statuer og vaser til billeder lavet af nogle af de mest eftertragtede græske kunstmalere.

Værdigenstande solgt på auktion
I januar i år skabte det nogen ravage, at kongelige værdier, som var blevet fjernet fra slottet i 1991, pludselig dukkede op på Christies auktioner i London.
Den græske kulturminister Giorgos Voulgarakis protesterede voldsomt over salget og sagde, at værdierne måske var blevet eksporteret ud af Grækenland på ulovlig vis og at mange af de ting, der var til salg, havde stor historisk og arkæologisk værdi og dermed tilhørte det græske folk.
Protesterne blev overhørt og salget på auktionen indbragte samlet 200 millioner til eks-kongeparret.
Det fik den græske regering til at undersøge, hvad der måtte være tilbage af værdier på Tatoi, der efter planen skal indrettes til museum.

I mens leder Eks-kong Konstantin og dronning Anne-Marie, der i mellemtiden har fået tilladelse til at vende tilbage til Grækenland, dog uden kongetitler, efter en passende bolig i ders gamle hjemland.






Sponsoreret indhold