Nyheder7. november 2001

KONGELIG JUL

Sidste år samlede dronning Margrethe hele sin store familie – omfattende Grækenland og Berleburg og de andre grene – til jul på Amalienborg. Det var første jul, hvor børn, børnebørn og oldebørn endnu sørgede over, at de havde mistet dronning Ingrid. Og det påvirkede selvfølgelig planerne for højtiden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/0406a8f42c114380831f1a8307e08ec3.jpg

I år er det 11. september-terroren og den forandrede verden, der dikterer. Dronningen og prins Henrik kommer ikke til at bo på Amalienborg i vinter. Sikkerheden er større og bedre på slottet i Fredensborg. Efter henstilling fra regeringen vil regentparret holde permanent residens i Nordsjælland. Og dertil stævner altså familien. Samtidig er Kancellihuset, som var dronning Ingrids foretrukne hjem i hendes seneste leveår, ved at blive indrettet, så prinsesse Benedikte kan bo her. Den kongelige krønike går ind i en ny epoke, men Fredensborgs betydning bliver samtidig bestyrket. Først når der forhåbentlig bliver mere fred i verden, kan Amalienborg-palæerne genvinde deres plads i rækken af kongelige boliger. Dronning Margrethe bevarer dog sit "kontor" i København. Herfra transmitteres også nytårstalen - det er trods alt en tradition, man ikke vil rokke ved.

Sponsoreret indhold