Kongelige29. juni 2018

Susan Sarandon bryder kongelig etikette

Susan Sarandon brød etiketten ved møde med dronning Elizabeth
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/susan-sarandon-29062018.jpg
 Foto: All Over Press
Kan du huske biografhittet "Thelma og Louise"? Det er filmen hvor den underkuede "Thelma" spillet af Geena Davis og den fandenivoldske "Louise" spillet af Susan Sarandon tager på venindetur i Louises bil og ender med at flygte gennem flere stater fordi politiet er efter dem for forbrydelser, de begår undervejs.
Og her snart 30 år efter har den i dag 71 år gamle Susan Sarandon tilsyneladende stadig noget af den fandenivoldskhed i sig. Hun formåede i hvert fald at chokere det engelske parnas og fim royalister til at spærre øjnene op, da hun forleden var gæst ved sportsarrangementet "Windsor Cup Polo" i England. Her brød hun med gængs etikette og bragte på den måde sig selv i fokus og stjal noget af opmærksomheden fra kampen på polobanen. 92-årige dronning Elizabeth og 97-årige prins Philip var æresgæster og var placeret på en balkon i hver deres bløde, behagelige stol. Susan Sarandon stod et stykke fra Elizabeth, men da hun fik øje på dronningen, kunne hun ikke nære sig og gik uopfordret hen til dronningen og præsenterede sig og sagde "goddag". Og det er stik imod etiketten på området. Den foreskriver, at gæster skal vente på at blive introduceret for dronningen, før hun taler til dem, men den regel kendte Susan Sarandon ikke, eller også så blæste hun højt og flot på den. Trods bruddet på kongelig etikette tog droning Elizabeth Susan Sarandons udskejelse med stoisk ro og smilede, mens hun hilste høfligt på den amerikanske Oscar-vinder. Prins Philip fik ikke hilst på Sarandon, og han så ud som om, han ikke har den fjerneste anelse om, hvem Sarandon er.
https://imgix.seoghoer.dk/philip.jpg

(Foto: All Over Press)

Sponsoreret indhold