Kongelige11. maj 2018

Spice Girls skal ikke optræde til Harry og Meghans bryllup alligevel

Det så ud som om, Spice Girls skulle give et nummer til det royale bryllup, men det skal de altså ikke
https://imgix.seoghoer.dk/spice-artikel-13112017_0.jpg
 Foto: All Over Press

Det ene Spice Girls medlem - Mel B - har måske været lidt for hurtig, da hun insunierede, at hun og resten af Spice Girls skulle optræde til Harry og Meghans bryllup.

For det er ikke tilfældet. Det skriver TMZ.

Ifølge mediets kilde skal Spice Girls ikke optræde til brylluppet, men de er dog stadig inviteret til festlighederne.

Derudover har mediet også erfaret, at Spice Girls ikke har forberedt eller øvet noget endnu - og der er otte dage til årets begivenhed i det britiske kongehus.

Sidst gang Spice Girls optrådte sammen var til de olympiske lege i London i 2012, så mon ikke de ville have brug for at varme lidt op, hvis de skulle performe til det royale bryllup.

Melanie B - eller Scary Spice - sagde aldrig direkte, at de skulle spille, men hun insunierede det kraftigt.

Da hun gæstede talkshowet "The Real", blev hun spurgt, om hun kender nogen, der skal med til brylluppet.

- Ja, jeg skal med, svarede 42-årige Mel B og nikkede.

- Jeg er ikke sikker på, jeg skulle have sagt det, tilføjede popstjernen hurtigt.

Da Mel B yderligere blev udspurgt omkring, om hun officielt var blevet inviteret til det royale bryllup, lød svaret:

- Vi fem Spice Girls. Hvorfor er jeg så ærlig?, lød det fra Mel B.

Derefter spurgte programmets værter ind til, hvordan invitationen så ud, men der klappede Mel B i.

- Nu er det nok for privat til, at jeg faktisk beskriver det, sagde hun.

- Den var ordentlig. Jeg siger ikke mere! Jeg har sagt nok... Jeg skal gå nu. Jeg bliver fyret!, lød det fra sangeren.

Det fik folk til at spekulere i, om 90'er-gruppen rent faktisk skulle optræde, da Mel B snakkede om at blive fyret.

Sponsoreret indhold