Hun fik prinsen, dog ikke det halve kongerige - til gengæld har hertuginde Meghan, 36, fået en garderobe, der kan gøre de fleste grønne af misundelse.
Ovefor ET Online vurderer royal ekspert Katie Nicholl, at den tidligere "Suits"-stjerne har en garderobe, der har en værdi på svimlende 6,4 mio. kr.
GALLERI: Se, hvor meget hertuginde Meghans garderobe er værd i galleriet nederst på siden.
Siden hertuginde Meghan og prins Harry blev gift den 19. maj, har hun vist sig til officielle opgaver en håndfuld gange, og det er ikke stangvarer fra H&M, hun tager på til lejligheden.
Den tidligere skuespiller elsker dyre designervarer fra Prada, Givenchy og Stella McCartney - og de må meget gerne være specialdesignet til netop hende.
Og hvem betaler så for Meghans dyre stil?
- Det hele falder tilbage på prinsen af Wales (prins Charles, red.), nu da hun har giftet sig ind i den royale familie, der skal dække udgifterne til hendes arbejdsgarderobe, fortæller royal ekspert Katie Nicholl til ET Online.
- Det kan godt være, at Meghan har bidraget med nogle af udgifterne til en af bryllupskjolerne, eller måske begge bryllupskjoler, men jeg tror også, kongehuset har betalt, fortæller Nicholl.
Selvom det er nogle svimlende beløb, mener den royale ekspert, at det er pengene værd:
- Meghan er nu en ambassadør for den kongelige familie. Se på den omtale, som hun har bragt med sig op til brylluppet. Jeg vil argumentere for, at det er hver en øre værd, lyder det fra Katie Nicholl.
Meghans svigerinde, hertuginde Kate, er kendt for at genbruge sine looks, og kongehuseksperten håber, at hertuginden af Sussex vil gøre det samme.
- Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se Meghan i nogle outfits, son hun har haft på før. Når du køber den slags tøj med de priser, så ville være kriminelt ikke at tage det på igen, lyder det fra Katie Nicholl over for ET Online.
Se, hvor meget hertuginde Meghans garderobe er værd i galleriet herunder:
Hertuginde Meghans dyre garderobe

Hertuginde Meghans brudekjole er designet af den britiske designer Clare Waight Keller for Givenchy og koster 1,7 mio. kr.
Foto: All Over Press

Hertugindens "aften-brudekjole" var fra Stella McCartney og kostede 672.000 kr.
Foto: All Over Press

På sin første officielle optræden efter brylluppet bar hun en kjole fra Goat til 6.000 kr.
Foto: All Over Press

Denne sag koster 28.500 kr. og er specialsyet til hertuginden af designeren Carolina Herrera.
Foto: All Over Press

Denne specialsyet sag fra Givenchy står til 115.000 kr.
Foto: All Over Press

Denne printede sag fra Oscar de la Renta koster 38.000 kr.
Foto: All Over Press

Her er Meghan i endnu en kjole fra Givenchy - hendes lille kuverttaske er også fra Givenchy til 11.600 kr.
Foto: All Over Press

Her er hertuginden klædt i Prada.
Foto: All Over Press