Kongelige27. november 2017

Stort galleri: Royale bryllupper

Der bliver ikke sparet på noget, når dem med blåt blod i årerne skal giftes. Se de mest overdådige kongelige bryllupper her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/royale-bryllupper.jpg
 Foto: All Over

Det er ikke nogen hemmelighed, at royale bryllupper er noget af et tilløbsstykke. Sikkerheden er skyhøj, gæstelisten er alenlang og stjernespækket, pressen er massivt til stede, og alle venter selvfølgelig spændt på at se bruden i sin kjole.

Ikke mindst er det spændende at se, om der er nogen, der fælder en lille tåre på TV-skærmen, når brylluppet selvfølgelig TV-transmiteres live verden over.

Se de royale bryllupper i galleriet nederst på siden.

I anledningen af at prins Harry og skuespilleren Meghan Markle er blevet forlovet, har SE og HØR været i arkiverne og kigget de royale fotoalbums igennem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tidligere i dag bekræftede det britiske kongehus i en pressemeddelelse, at prins Harry havde været på knæ for Meghan Markle, som han har dannet par med i knap halvandet år.

I meddelelsen fortæller en talsmand fra hoffet:

"Hans kongelige højhed prinsen af Wales er glad for at kunne annoncere forlovelsen mellem prins Harry og Frk. Meghan Markle", står der i meddelelsen ifølge, det skriver The Telegraph.

Galleri: Se alle de kongelige bryllupper nederst på siden.

I pressemeddelsen står der også, at brylluppet forventes at finde sted til foråret.

"Brylluppet kommer til at finde sted i foråret 2018. Yderligere detaljer omkring brylluppet vil blive annonceret løbende", står der.

På Instagram skriver det britiske kongehus mere om, hvordan forlovelsen er forløbet.

- Hans kongelige højhed og frk. Markle blev forlovet i London tidligere på måneden. Prins Harry har også informeret hendes majestæt Dronningen og andre medlemmer af familien. Prins Harry har også søgt og modtaget velsignelse fra frk. Markles forældre, skriver de på Instagram.

I galleriet kan du se de kongelige bryllupper:

Tilbageblik: Kongelige bryllupper

Sponsoreret indhold