Kongelige28. august 2017

Fra lille purk til charmeprins: Prins Nikolai fylder 18 år

I dag træder prins Nikolai ind i de voksnes rækker

28. august 1999 kom prins Nikolai til verden på Rigshospitalet i København.

Som søn af prins Joachim blev han ikke bare den første prins, som Danmark havde fået i 30 år, han blev også dronning Margrethes første barnebarn.

Og ved hans dåb den 6. november 1999 fik han navnet Nikolai William Alexander Frederik.

I dag fylder prins Nikolai så 18 år.

Prins Nikolai er vokset op for øjnene af danskerne. Fra hans barnedåb i 1999, til hans første skoledag på Krebs' Skole d. 21. september 2004, til hans konfirmation d. 18. maj 2013.

Og nu altså også hans 18 års fødselsdag. Prinsen bliver nemlig fejret i aften af den nærmeste familie, og ligesom ved andre store mærkedage, så er pressen inviteret med til festlighederne.

Dronning Margrethe har nemlig inviteret fødselaren og hele familien til middag på Kongeskibet Dannebrog.

Her vil den kongelige familie, grevinde Alexandra og fødselaren selv være til stede, når Dannebrog ligger til kaj ved Amaliehaven lige ved Amalienborg, og inden middagen går i gang, er der mulighed for at pressen kan få et par billeder af fødselaren.

Nu kan prins Nikolai køre bil

Fødselsdagen betyder også, at Nikolai nu fx kan køre bil, uden at have en voksen ved sin side.

Prins Nikolai fik tidligere på året sit kørekort, men indtil hans 18 års fødselsdag, skulle han have en voksen ved sin side, hvis han ville køre bil.

Nyheden om prins Nikolais fødselsdag bekræftede kongehusets kommunikationsafdeling over for SE og HØR.

- Vi kan bekræfte, at prins Nikolai har fået sit kørekort, fortalte kongehusets kommunikationsafdeling tilbage i juli.

Om prins Nikolai får en bil i fødselsdagsgave af sin far, prins Joachim, skal han han dog ikke være helt sikker på.

Tidligere på året talte SE og HØR nemlig med prins Joachim om Nikolais kommende kørekort, og her var der en ting, der var vigtig for Joachim.

– Først og fremmest så skal han køre ordentligt. Og så kan vi se på, hvad han skal køre, fortalte prinsen til SE og HØR.

Du kan se billeder af prins Nikolai fra han var helt lille til i dag i galleriet herunder

Prins Nikolai fylder 18 år

Sponsoreret indhold