Kongelige14. februar 2018

Prins Henriks død: Rustvognen ankommer til Fredensborg

Prins Henrik gik bort sent tirsdag aften, og her til morgen klokken lidt over otte ankom så rustvognen til Fredensborg Slot.

Sent i går aftes gik 83-årige prins Henrik bort på Fredensborg Slot efter længere tids sygdom.

Klokken 04.16 meddelte kongehuset, at den 83-årige prins var død.

Det skete på kongehusets hjemmeside og på kongehusets Facebook-side, hvor kongehuset udsendte en meddelelse omkring dødsfaldet med ordene:

- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgået ved døden. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot. Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner.

Her til morgen lidt over otte ankom så rustvognen til Fredensborg Slot, hvor prins Henrik selv have besluttet, at han ville tilbringe sin sidste tid.

https://imgix.seoghoer.dk/_m6y7018.jpg

Tirsdag eftermiddag blev prinsen således flyttet fra Rigshospitalet til Fredensborg.

Det betød, at Henrik kunne sove ind i hjemlige omgivelser og omringet af sine nærmeste.

Ifølge TV2s oplysninger forlod Frederik og Joachim slottet omkring klokken halv et i nat – altså en times tid efter, at prinsen var sovet ind.

Prins Joachim havde ifølge mediet sin søn Felix med, da han forlod Fredensborg Slot først på natten.

Prins Henrik - hans liv

Sponsoreret indhold