Kongelige15. marts 2018

På operationsbordet: Mette-Marit sygemeldt

Kronprinsesse Mette-Marit skal under kniven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette-marit-haakon-15032018.jpg
 Foto: All Over Press
Norske kronprinsesse Mette-Marit er sygemeldt, oplyser det norske kongehus torsdag eftermiddag. Hun skal ifølge kongehuset 'gennemgå et kirurgisk indgreb'. Operationen, der betegnes som et 'mindre' indgreb skal foretages på mandag i den kommende uge. Men 44-årige Mette-Marit vil efterfølgende være sygemeldt frem til påske. Indgrebet betyder, at Mette-Marit må droppe nogle af de royale arbejdsopgaver i den kommende tid. Og efter råd fra lægerne aflyser hun en rejse til Leipzig i Tyskland, hvor hun på lørdag skulle have besøgt en bogmesse for at fremme norsk litteratur. Mette-Marit har i den seneste tid haft problemer med helbreddet. Men kongehuset ønsker ikke at oplyse nærmere om den forestående operation, som kronprinsessen skal igennem. - Jeg har ikke flere oplysninger, end vi har givet i pressemeddelelsen, lyder det fra assisterende kommunikationschef i det norske kongehus, Sven Gj. Gjeruldsen. I november sidste år blev Mette-Marit ramt af krystalsyge, der er en af de oftest forekommende årsager til svimmelhed. I december talte hun ud om sygdommen i norsk radio. Sygdommen opstår, når nogle af de små krystaller i ørets balancesystem forskyder sig, hvilket giver en voldsom følelse af svimmelhed – især når man bevæger sig. Kronprinsesse Mette Marit tror, sygdommen blev udløst af lidt for heftig hjemmetræning. Hun og tre veninder træner ved hjælp af en videoapp. De fire veninder træner hjemme i hver deres stue, mens en amerikansk kvinde på videoapp'en dirigerer rundt med dem. - Den sidste uge af træningen var der en del bevægelser, som kan have rystet krystallerne i øret fri, og jeg tør ikke gengive dem her af frygt for, at de river sig løs igen, fortalte Mette-Marit til radioværten og tilføjer, at hun var i klar bedring. Hun blev opmærksom på sygdommen, da hun sad i et møde med kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon. - Jeg drejede hovedet hurtigt, og så var det som om, hele verden begyndte at bevæge sig. Jeg troede simpelthen, at jeg var kommet tidligt i overgangsalderen, fortalte den 44-årige kronprinsesse. Hun måtte trække sig fra mødet med sin mand og svigerforældre og sov i fire timer. Men da ekstra søvn ikke hjalp på svimmelheden opsøgte hun sin egen læge, der sendte hende videre i systemet. En øre-næse-hals-læge konstaterede med det samme, at Mette-Marit led af krystalsyge. - Han snurrede mig lidt rundt og lavede forskellige manøver med mig - det var meget ubehageligt, fortalte Mette-Marit i december. Det er ikke første gang Mette-Marits officielle pligter bliver påvirket af sygdom. I december 2016 i 50 års jubilæet for FN's Udviklingsprogram i New York, men måtte melde fra på grund af lungebetændelse. I efteråret 2015 droppede hun en rejse med kronprins Haakon til Brasilien på grund af gentagne luftvejsinfektioner. Og i november 2013 blev hun opereret for en prolaps i nakken, der tidligere samme år havde været årsag til endnu en sygemelding fra Mette-Marit.

Sponsoreret indhold