Kongelige18. juli 2018

Svært at være i kongehuset: Meghan Markles oprør

Meghan Markle er så småt ved at finde sig til rette som hertuginde af Sussex, men ifølge en kilde er det ikke alt, der er let. Den 36-årige tidligere skuespiller finder således den royale etikette svær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_markle_2.jpg
 (Foto: All Over)

Lørdag den 19. maj trådte amerikanske Meghan Markle, 36, for alvor ind i det britiske kongehus.

Her blev hun gift med prins Harry – og tilværelsen som TV-skuespiller blev skiftet ud med et liv som hertuginde af Sussex.

Selv om den tidligere skuespiller så småt er ved at finde sig til rette i sin nye rolle, er det ikke let. En kilde tæt på Meghan Markle fortæller således, at hun finder flere dele ved den royale etikette svær.

Det skriver det amerikanske medie People.

Blandt andet synes Meghan Markle, at det er svært at acceptere, at den britiske dronning Elizabeth gerne ser, at kvinder bærer enten kjole eller nederdel – lige meget om det er til offentlige arrangementer eller privat.

- Hun spørger tit Harry, hvorfor tingene skal gøres på en bestemt måde, fortæller insiderkilden til det amerikanske medie.

- Jeg tror, at hun finder det frustrerende engang i mellem, men det er nu engang hendes liv, og hun skal leve med det, tilføjer kilden.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.09165062.jpg
 Foto: All Over Press

Meghan Markle har det svært med nogle af de royale etiketter. Foto: All Over

Det har heller ikke været uden udfordringer at springe ind i et royalt liv. Meghan Markle har tidligere været en ivrig feminist og blogger. Det er derfor ganske nyt, at hun ikke bør ytre sin mening i det offentlige rum.

Under en fest hos den britiske ambassade i Dublin i midten af måneden havde Meghan Markle ifølge senator Catherine Noon ytret sig positivt om Irlands afstemning om legalisering af abort.

Efterfølgende havde senatoren tweetet, at Meghan Markle fandt det politiske tiltag for positivt – et tweet hun efterfølgende slettede, da det ikke er kutyme, at medlemmer af den royale familie ytrer sine politiske holdninger.

Meghan Markles far har tidligere på ugen ytret sin bekymring for datteren. Han er ikke i tvivl om, at hendes nye liv er hårdt. Faktisk er han bekymret for sin datters ve og vel, efter at hun for alvor trådte ind i det britiske kongehus.

- Jeg kan se det i hendes øjne, jeg kan se det i hendes ansigt, og jeg kan det på hendes smil. Jeg har set hende smile i årevis. Jeg kender hendes smil. Jeg bryder mig ikke om det smil, jeg ser nu, siger Thomas Markle i et interview med The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_markle_og_prins_harry.jpg
 (Foto: All Over)

Prins Harry og Meghan Markle har deltaget i flere offentlige arrangementer siden bryllupet - ifølge Meghan Markles far er datteren under et stort pres. Foto: All Over Press

Siden brylluppet har Meghan Markle og husbonden prins Harry, 33, deltaget i en række officielle arrangementer. Parret har blandt andet deltaget i fejringen af dronning Elisabeths 92 års fødselsdag, prins Louis’ dåb samt flere officielle arrangementer.

Thomas Markle er bange for, om hans datter kan holde til det store pres. Han tilføjer, at det kan være, at ”hun bare har et par dårlige dage”. Men han er stadig bekymret for, om hun kan holde til sit nye liv.

- Jeg tror, hun er udsat for et for stort pres. Der er en meget høj pris at betale for at blive gift ind i den familie, fortæller Thomas Markle i interviewet med The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_markle.jpg

Thomas Markle er bekymret for sin datter. Foto: All Over Press

73-årige Thomas Markle deltog ikke i datterens bryllup 19. maj. Han fulgte i stedet med fra sofaen i sit hjem i Rosarito, Mexico, efter at han havde gennemgået en hjerteoperation.

Få dage før brylluppet valgte Megan Markle i en officiel udtalelse via det britiske kongehus at sætte ord på det faktum, at hendes egen far ikke ville deltage i hendes store dag.

- Desværre kommer min far ikke til at være med til brylluppet. Jeg har altid holdt af min far og håber, at han kan få den fred, han har brug for, så han kan fokusere på sit helbred.

- Jeg vil gerne takke alle, som er kommet med storsindede og støttende beskeder. I skal vide, at Harry og jeg ser frem til at dele vores specielle dag med jer på lørdag, tilføjede hun i den korte udtalelse.

Men det var nok ikke kun den store hjerteoperation, der gojrde, at Thomas Markle ikke deltog i brylluppet.

Kort før brylluppet landede Thomas Markle Sr. midt i en skandale, da han blev taget i at iscenesætte billeder i samarbejde med en paparazzi-fotograf.

Meghan Markles brogede familie har siden forlovelsen spøgt i kulissen, og "pinlighederne" kulminerede, da Meghan Markles halvbror, Thomas Markle Jr., skrev et åbent brev til prins Harry, hvor han opfordrede prinsen til at aflyse brylluppet.

Nu var det så brudens far, 73-årige Thomas Markle, der havde jokket i spinaten.

Daily Mail kunne nemlig afsløre, at Thomas Markle, der ellers skulle føre sin datter ned af kirkegulvet til brylluppet, var gået sammen med en paparazzi-fotograf og havde iscenesat en række billeder, som efterfølgende var blevet solgt for flere hundredtusinde kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09113399_0.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle bor i en lille by i Mexico, og det er nok ikke der, det vrimler med paparazzifotografer. Foto: All Over Press

I maj, få uger før brylluppet, dukkede der alligevel en række opsigtsvækkende fotos op af Thomas Markle, der besøgte en lokal internetcafé, hvor han så på billeder af sin datter og hendes forlovede.

Daily Mail var kommet i besiddelse af videoovervågning, der afslørede, at Thomas Markle ved flere lejligheder havde mødtes med fotografen Jeff Rayner for at tage billeder. Avisen havde desuden talt med det personale, der arbejdede de steder, hvor Thomas Markle var blevet fotograferet, og de bekræftede, at billederne var opstillede.

Der var tale om tre lejligheder: Ét hvor Thomas Markle surfede på en internetcafe, ét hvor han fik taget mål til et jakkesæt, og ét hvor han sad og kigged i en bog om britisk historie.

Eksperter vurderede efterfølgende overfor Daily Mail, at fotografen kan have tjent op til 850.000 kr. for de bedste billeder - og at Thomas Markle højst sandsynligt fik en del af kagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09054322.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle sidder på den lokale café og læser op på britisk historie. Foto: All Over Press

Faderens stunt faldt næppe i god jord hos Meghan Markle og prins Harry.

Prins Harry har adskillige gange taget afstand til paparazzi-fotografer, da han mor prinsesse Diana døde i en bilulykke, hvor ivrige fotografer jagtede hende.

Da det kom frem, at han datede Meghan Markle, sendte han også en bøn ud til pressen om, at de skulle lade hende være i fred.

Harrys bøn kom ud, da det britiske kongehus udsendte en opsigtsvækkende meddelelse.

Heri opfordrede prinsen medierne til at lade Meghan Markle og hendes nærmeste være i fred.

- Hans kæreste, Meghan Markle, har været offer for en bølge af misbrug og chikane, lød det i meddelelsen fra Kensington Palace.

Kongehuset pegede både på forsider af landsdækkende aviser samt sociale medier og kommentarspor på artikler online, hvor der er både racistiske og sexistiske undertoner.

- Noget af det har også været skjult for offentligheden. Det handler om, at hendes mor er nødt til at kæmpe sig forbi fotografer for at nå sin hoveddør. At journalister og fotografer forsøger at mase sig ind i hendes hjem, hvilket har ført til alarmopkald.

- Det drejer sig om avisers forsøg på at bestikke hendes ekskæreste og bombardementet af stort set hver eneste ven, kollega og nærmeste.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9685436jh.jpg
 Foto: All Over Press

Meghan Markle og prins Harry under deres bryllup 19. maj. Foto: All Over Press

Det er sjældent, at det britiske kongehus retter en så direkte kritik mod medier og offentlighed.

I meddelelsen stod der, at prins Harry var klar over, at der kunne være en vis nysgerrighed om hans privatliv. Han reagerede derfor sjældent på historier skrevet om ham.

Me det tog overhånd, og grænsen var nået, skrev kongehuset.

- Prins Harry er bekymret for frøken Markles sikkerhed og er dybt skuffet over, at han ikke har kunnet beskytte hende. Det er ikke i orden, at frøken Markle skal være udsat for en sådan storm få måneder inde i forholdet.

- Han ved, at kommentatorer vil sige, at det er prisen, han må betale, og en del af spillet. Han er meget uenig. Det er ikke et spil, det er hendes liv og hans, lød det i meddelelsen.

Her fremgik det også, at det var prins Harry selv, der havde ønsket at sende beskeden ud til offentligheden. Håbet var, at det ville få pressen til at "tage en pause og reflektere, før mere skade sker."

- Han ved, at det er usædvanligt at udsende en meddelelse som denne, men han håber, at fornuftige mennesker vil forstå, hvorfor han føler, at det er nødvendigt at tale offentligt om det, sluttede kongehuset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_markle_og_harry.jpg
 (Foto: All Over Press)

Meghan Markle og prins Harry. Foto: All Over Press

Det var 27. november sidste år, at parret stod frem og afslørede deres forlovelse. I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain samme dag afslørede den 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i hans hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.

- Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene og fortalte om deres forlovelse. Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret. Prins Harry tilføjede under interviewet: - Hun lod mig ikke engang blive færdig, hun sagde ”må jeg svare j”, og jeg sagde ”ja”, og så krammede vi, og jeg havde en ring i hånden, og jeg udbrød ”kan jeg give dig ringen”, og hun svarede ”åh ja, ringen!”. Og det er ikke en hvilken som helst ring, som prins Harry satte på Meghan Markles venstre ringfinger.

Den smukke forlovelsesring, som det forelskede par fremviste i slutningen af november i The Sunken Gardens ved Kensington Palace, består af to yderdiamanter, som var en del af prinsesse Dianas smykkesamling.

Desuden indeholder forlovelsesringen også en central diamant, der er hentet fra Botswana, hvor parret var på safaritur tilbage i september.

De tre diamanter er indfattet i en guldring, og samlet har ringen - der har i alt 2,5 karat diamanter - en værdi af mindst 500.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.33420321.jpg
 (Foto: All Over)

Den smukke forlovelsesring består af tre diamanter. Foto: All Over

Havde prins Harry mødt og friet til Meghan Marke for mange år siden, var det formentlig en anden ring, han ville have sat på hendes finger. Prins Harry arvede nemlig i sin tid Dianas forlovelsesring, efter at Diana på tragisk vis døde i en trafikulykke i august 1997.

Han valgte dog på nobel vis at give ringen videre til prins William, og han brugte ringen – der var fremstillet i hvidguld med en oval safir i midten omgivet af 14 diamanter – da han friede til Kate Middleton tilbage i 2010.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kate_og_william.jpg

Da prins William og Kate Middleton blev forlovet i 2010, fik hun prinsesse Dianas forlovelsesring. Foto: All Over Press

Rygterne om en forestående forlovelse havde floreret i den engelske medier i flere uger, og i november sidste år bekræftede det britiske kongehus så forlovelsen mellem den 36-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle og den 33-årige royale prins Harry.

- Hans kongelige højhed prinsen af Wales er glad for at kunne annoncere forlovelsen mellem prins Harry og Frk. Meghan Markle, stod der i den pressemeddelelse, som kongehuset sendte ud tidligere på dagen.

Trods forlovelsen og forelskelsen har prins Harry og Meghan Markle gjort en dyd ud af at holde deres forhold hemmeligt for den nysgerrige presse. Det er dog tidligere kommet frem, at de mødte hinanden under en ferie i London i juni 2016.

De mødtes angiveligt gennem designeren Misha Nonoo, hvis mand havde gået på Eton sammen med prins Harry.

I begyndelsen af november 2016 bekræftede det britiske kongehus, at prins Harry var i et parforhold med den amerikanske skuespillerinde, der blandt andet kendes for sin rolle som Rachel Zane i ”Suits”.

Annonceringen skete dog mere af pligt end af lyst – prins Harry var nemlig utilfreds med mediernes dækning af parforholdet, og han frygtede desuden for sin kærestes sikkerhed.

- Det kan ikke være rigtigt, at få måneder inde i et forhold med ham, skal frøken Markle være midtpunkt i sådan en storm. Siden han var ung, har prins Harry været klar over opmærksomhed, der har været til ham fra offentligheden. Han føler sig heldig, at han har så mange mennesker, der støtter ham, og han ved, hvilket privilegeret liv han lever, skrev det britiske hof i en pressemeddelelse den 8. november sidste år.

Der gik næsten også et helt år, før at Meghan Markle, der tidligere har været gift med en skuespiller fra 2011-2013, selv satte ord på sit forhold til den britiske prins. Det skete i et interview med Vanity Fair:

- Vi er et par. Vi er forelskede. Og jeg er sikker på, at der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt at stå frem, præsentere os selv som par og fortælle historier, men jeg håber, at folk vil forstå, at det her er vores tid. Det er for os, fortalte Meghan i interviewet med Vanity Fair og fortsatte:

- Det er det, der gør det så specielt. At det bare er vores historie. Men vi er glade. Personligt elsker jeg en god kærlighedshistorie.

Sponsoreret indhold