Kongelige13. september 2018

Meghan har svært ved at stole på folk

Hertuginde Meghan har siden sit bryllup i midten af maj mistet kontakten flere af sine nærmeste venner. Hun har nemlig svært ved at vide, hvem hun kan stole på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega259909_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke alt, der har været en dans på roser, siden Meghan Markle tilbage i maj blev til hertuginde Meghan, da hun giftede sig med prins Harry.

Hendes far og halvsøster har det med igen og igen at dele ud af ting, der burde høre privatlivet til, ligesom halvsøsteren igen og igen sviner Meghan til på de sociale medier.

Men det er ikke kun familien, der er et problem.

Siden brylluppet i maj har Meghan også mistet flere venner. Det skriver det amerikanske ugeblad People.

- Meghan har mistet kontakten til nogle af de tætte venner, hun havde før brylluppet, hvilket har været hårdt. Hun finder det svært at vide, hvem hun kan stole på, fortæller en kilde til People.

En af dem, hun stadig har god kontakt med, er veninden og stylisten Jessica Mulroney.

Tilbage i august fløj Meghan til Toronto, hvor hun mødtes med veninden.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega224049_002.jpg
 Foto: MEGA

Jessica Mulroney var med ved Harry og Meghans bryllup. (Foto: MEGA)

Udover at have mistet flere venner efter brylluppet, så har Meghan stort set også mistet kontakten til sin far.

Hertuginde Meghans far, Thomas Markle, har flere gange i løbet af de seneste måneder nemlig gjort sig uheldigt bemærket, når han har givet interviews til medier verden over.

I juli gav han flere interviews, hvor han fortalte, at Meghan havde skåret ham helt ud af sit liv.

- Jeg er virkelig såret over, at hun har slået hånden af mig. Jeg plejede at have hendes telefonnummer og numre til hendes assistenter på slottet, men efter jeg sagde nogle kritiske ord om den royale familie, har alt ændret sig, fortalte Thomas Markle i et interview med DailyMail.

Thomas Markles gentagende vane med at give kritiske interviews til medier verden over har gjort, at Meghan har søgt hjælp hos sin mor Doria Ragland.

Således fløj hun fra Los Angeles til England for at trøste og støtte datteren.

Ifølge DailyMail, så skulle Doria Ragland være fløjet til England flere gange i løbet af sommeren, hvor hun i al hemmelighed har boet hos Meghan og Harry i deres hjem i Oxfordshire.

Selvom Thomas Markle altså påstår, at Meghan har skåret ham helt ud af sit liv, så skulle det ikke være hele sandheden.

DailyMail har talt med flere kilder, der fortæller, at Meghan gerne vil have et forhold til sin far, men at hun lige nu har brug for at trække vejret, inden hun genoptager relationen.

Sponsoreret indhold