Kongelige26. april 2018

Marius i prinse-skandale

Marius Borg Høiby smykkede sig med lånte fjer på sit nye job
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.21441264.jpg
 Foto: All Over Press

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, smykkede sig forleden med lånte fjer.

Han har nemlig fået nyt job som style editor hos det britiske magasin Tempus Magazine, og her havde man forleden valgt at titulere Marius som prins.

En titel som Marius ikke har, da han ikke er af kongelig slægt.

Det skriver norsk SE og HØR.

Historien om Marius' prinsetitel har fået masser af opmærksomhed i Norge, og siden historien kom frem i de norske medier i tirsdags, er artiklen, hvor han blev omtalt som prins redigeret.

Også i papirudgaven af Tempus Magazine fra marts bliver Marius omtalt som "den norske prins", skriver norsk SE og HØR.

Artiklen fortsætter efter billederne

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-04-26_kl._17.27.25.png

Sådan så artiklen, hvor Marius Borg Høiby blev omtalt som prins, ud. (Foto: SE og HØR Norge)

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-04-26_kl._17.27.37.png

Og sådan så artiklen ud, da Marius ikke længere blev omtalt som prins. (Foto: SE og HØR Norge)

Historien nåede også at sprede sig i flere andre norske medier, blandt andet hos norsk TV2, inden prinsetitlen blev fjernet fra Tempus Magazines hjemmeside.

SE og HØR i Norge mener at vide, at det norske kongehus ikke har været indblandet i beslutningen om at fjerne titlen igen.

Marius' mor Mette-Marit har selv været ude og kommentere sønnens nye job.

- Han er en meget kreativ sjæl, og han er god til at tage billeder, og han har ønsket sig et kreativt job længe. Vi er meget glade for, at vi har fundet et sted, hvor han stortrives, fortalte Mette-Marit forleden til NRK.

At Marius Borg Høiby er at finde i artikler på både blad og web i forbindelse med hans nye job, står i stærk kontrast til, at han flere gange har frabedt sig mediernes opmærksomhed hjemme i Norge.

Senest i forbindelse med afsløringen om, at han dater Playboy-modellen Juliane Snekkestad.

I den forbindelse udsendte det norske kongehus en pressemeddelelse om Marius privatliv.

- Marius Borg Høiby har ved flere anledninger givet udtryk for, at han ikke ønsker mediernes opmærksomhed omkring sit privatliv, stod der blandt andet i pressemeddelelsen.

Ønsket om at kunne bevare sit privatliv i fred har ført til splittelse i den norske presse, hvor flere medier ikke mener, at han på den måde kan trække sig tilbage fra at være en offentlig person i kraft af, at hans mor er Norges kommende dronning.

Du kan se flere billeder af Marius i galleriet herunder

Mette-Marits søn Marius Borg Høiby - Billeder af ham

Sponsoreret indhold