Kongelige12. august 2017

Kongehuskilde: Margrethe kæmpede til det sidste

Margrethe forsøgte til det sidste at redde sit eftermæle og få sin mand til at lade sig begrave sammen med hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mar_6.jpg
 (Foto: Maria Rixen)

Når dronning Margrethes periode som regent i Danmark en dag slutter, vil den have været historisk på mange måder.

Et af de største punkter kan blive, at hun i flere år stod i en så voldsom kamp med sin ægtemand, at han nægtede at lade sig begrave sammen med hende, selv om en meget dyr sarkofag allerede var specialproduceret til dem.

Et eftermæle, som utvivlsomt gør ondt på den traditionsbundne dronning, hvis store interesse netop er den danske historie.

– Selvfølgelig er det en beslutning, som dronningen nok gerne havde været foruden, har kongehusets kommunikationschef Lene Balleby fortalt til BT.

https://imgix.seoghoer.dk/prins-henrik-og-dronnin--margrethe.jpg
 Foto: Mikael Rieck
Forsøg på at løse konflikten om prinsens kongetitel i mindelighed har ikke båret frugt – og har tværtimod gjort stemningen på Amalienborg endnu dårligere den seneste tid. (Foto: Mikael Rieck).

Håbede på kovending

SE og HØR erfarer, at man på Amalienborg gennem længere tid har forsøgt at få prinsen til at omgøre sin beslutning, fordi man her godt er klar over symbolikken i hans handling. Man har også til det sidste klynget sig til håbet om, at han ikke ville gå til den yderlighed, det er ikke at ville begraves med sin hustru.

Det har hele tiden været troen og håbet, at utilfredsheden ikke ville nå til det punkt, hvor den nu er nået til. Snoren for prinsen er gradvis blevet længere og længere. Man er kommet med indrømmelser, og man har købt sig tid og håbet, at prinsen ville ”komme til fornuft”, som kilder på Amalienborg formulerer det.

Siden hans krav om ikke længere at være prinsgemal, men blot prins for derved at kunne leve en pligtfri pensionisttilværelse har det dog de seneste år stået klart for de nærmeste af Margrethes rådgivere, at der kun var én retning for udviklingen.

Alle forsøg på mindelige løsninger har haft den direkte modsatte effekt. Bitterheden og utilfredsheden er taget til, hvilket man også har mærket internt på slottet.

Til sidst valgte Henrik at gå mod selv sine nærmeste rådgiveres råd.

Læs hele SE og HØRs interview med prins Henrik og resten af historien om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

https://imgix.seoghoer.dk/2_56.jpg

Sponsoreret indhold