Kongelige26. august 2017

Kongehusekspert om Alexandra: Hun skjuler sandheden

Gådefulde grevinde Alexandra skjuler sandheden om store dele af sit liv – lige fra skilsmisserne til forholdet til dronning Margrethe.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_206.jpg
 (Foto: All Over Press)

Hvad laver grevinde Alexandra?

Ikke siden maj har den tidligere prinsesse vist sig frem i offentligheden, og selv ikke grevindens opsigtsvækkende beslutning om at frasige sig sine 2,4 millioner kr. i årpenge har fået den 53-årige danskkineser til at kommentere sit ønske.

Endnu et mysterium i perlerækken af spørgsmål, som den gådefulde eksprinsesse nægter at besvare. Som for eksempel, hvorfor eksmanden Martin Jørgensen ikke må se prinserne Nikolai og Felix, hvad hun har gjort ved sit milliondyre diadem, og hvordan det kan være, at hun ser yngre og yngre ud, som årene går.

Grevinde Alexandra skjuler sandheden

Det største mysterium af dem alle er dog stadig, hvad der i virkeligheden skete i forbindelse med skilsmissen fra prins Joachim.

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde-alexandra-prins-joachim.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)
Rygterne har svirret i årevis, men ingen uden for kongehuset ved præcis, hvad der skete i optakten til skilsmissen mellen Alexandra og Joachim (Foto: Claus Poulsen)

Men det ærlige svar får vi aldrig, mener kongehuseksperten Sebastian Olden-Jørgensen.

– Jeg tror aldrig, sandheden kommer frem. Hun er alt for rationel, ligevægtig og kontrolleret. Derfor har hoffet været i stand til at indgå en fornuftig og bindende aftale om, at det her holder vi for os selv. Jeg tror, hun tager den hemmelighed med sig i graven, siger han om bruddet. Et brud, som siden har fået det til at svirre med rygter om utroskab, for mange fadøl og jyske diskoteker. Aftalen med kongehuset har Alexandra nu overholdt til punkt og prikke i så mange år, at grevinden stille og roligt er begyndt at komme ind i varmen hos den royale familie igen, mener eksperten.

– Hun er landet i hoffets periferi, men hun er jo ikke udstødt. Det er måske, fordi hun har vist, at hun er i stand til at overholde aftalen med kongehuset om at holde mund. Hun er ikke begyndt at give udtryk for det ene eller det andet fra sin tid med Joachim. Så det er en slags belønning, siger han om Alexandra, som blandt andet var med, da dronning Margrethe havde premiere på ”Nøddeknækkeren”.

Læs hele historien om grevinde Alexandras hemmeligheder i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold