Kongelige2. november 2018

Harry tager dejligt billede af Meghans babybule

Prins Harry har selv leget fotograf på skovvandring i New Zealand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-02112018_0.jpg
 Foto: Mega

Harry og Meghan, eller hertugen og hertuginden af Sussex, har de sidste 16 dage været på rundrejse i Australien, Fiji, Tonga og New Zealand.

Det forholdsvis nygifte par skal være forældre i det nye år, og under rundrejsen har prins Harry omtalt de lykkelige omstændigheder og Meghans voksende babybule.

Og nu får vi sågar Meghans mave at se.

Den er dog inde bag en jakke og noget på afstand, men det står stadig klart, at der gemmer sig andet end sovs og kartofler inde bag det kongelige antræk.

Kensington Palace har nemlig postet det sødeste billede af den gravide hertuginde mens hun går mellem de 117 år gamle træer i Redwoods Tree Walk i Rotorua i New Zealand.

Meghan har hænderne foldet omkring den voksende mave og smiler til kameraet.

Og hvem skal krediteres for det dejlige billede.

Det skal selvfølgelig den kommende far, prins Harry alias hertugen af Sussex.

Billedet er taget i onsdags og lagt op på Kensington Palaces instagramkonto.

Teksten til det søde billede lyder:

En hilsen fra hertugen og hertuginden af Sussex. - Tak, New Zealand, for den mest vidunderlige sidste uge af vores rundrejse. Det har været et privilegium at møde så mange søde kiwi'er. Australien, Fiji, Tonga og New Zealand. Vi tager af sted og føler os inspireret og mindet om, hvordan hver enkelt af os kan gøre en forskel.

Det ventes at den kommende kongelige baby kommer til verden til foråret næste år.

Under rundrejsen down under har prins Harry refereret til deres kommende barn med vendingen 'vores lille bule'.

Se det dejlige billede af Meghan herunder og zoom lidt ind, hvis du vil se den voksende mave:

Sponsoreret indhold