Kongelige15. maj 2018

Meghans far dropper brylluppet: Harry føler, det er hans skyld

Meghan Markles far, Thomas Markle Sr., kommer ikke til at føre sin datter op af kirkegulvet, og prins Harry føler, det er hans skyld
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-far.jpg
 Foto: All Over Press

Bare få dage inden brylluppet den 19. maj, er der blevet smidt lidt af en bombe: Meghan Markles far, Thomas Markle Sr., skulle have ført sin datter op af kirkegulvet, men har i sidste øjeblik meldt afbud.

Ifølge ham selv er det fordi, han for bare seks dage siden fik et hjerteanfald, men afbuddet falder også lige oven i, at han er blevet taget i at arbejde sammen med en paparazzi-fotograf om en række iscenesatte billeder.

Ifølge Daily Mail, der også var det medie, der afslørede Thomas Markles foto-stunt, har Meghan Markle "tryglet" sin far om at deltage i brylluppet alligevel.

- Det her er ikke, hvad hun vil have. Naturligvis vil hun gerne have sin far der. Bare tanken om at overveje, at han ikke kommer til at være der, er ikke noget, hun har lyst til at gøre, siger en kilde til Daily Mail.

- Hun og prins Harry beder inderligt folk om at give ham noget plads. Det har de sagt i ugevis, mens de tilbød støtte og hjælp. Han er åbenlyst under et kæmpe pres. Deres bekymring for ham er ægte og oprigtig, tilføjer vennen af parret.

- Han er en stolt mand, som gerne vil være far, og han vil ikke have, at nogen tager sig af ham, men det er svært. Alle har brug for en pause og tænke over, hvad denne situation gør ved dem, og endnu mere vigtigt, ved ham. Det er en virkelig bekymrende, uhyggelig situation. Parret gør alt, de kan, for at hjælpe ham, siger Daily Mails kilde.

Prins Harry har tidligere været ude at sige, at pressen skal give Meghan Markle og hendes familie noget fred - et træk, der tidligere var ganske uhørt i det britiske kongehus.

Ifølge Daily Mail føler gommen nu, at det er hans skyld, at der hersker kaos inden brylluppet.

- Han er knust. Han føler, at dette er endnu en ting, der sker på grund af ham... de problemer har forårsager. Han føler, at alle, der kommer ind i hans liv - det er den pris, de skal betale, forklarer kilden.

- Han vil gerne beskytte hende, og det er virkelig svært for ham at sluge den her, tilføjer insideren.

I kølvandet af faderens afbud udsendte Kensington Palace udtalelese - noget, de ellers yderst sjældent gør.

- Dette er et dybt personligt øjeblik for frøken Markle få dage før hendes bryllup. Hun og prins Harry beder igen om, at der bliver udvist forståelse og respekt over for hr. Markle i denne svære situation, lyder det fra en talsperson.

Det britiske kongehus har endnu ikke oplyst, hvem der nu skal føre Meghan Markle op af kirkegulvet.

Sponsoreret indhold