Kongelige16. august 2018

Dronningen: Henriks aske er ikke spredt endnu

Dronningen afslørede her til formiddag på et pressemøde på vinslottet Cayx, at prins Henriks aske endnu ikke er blevet spredt i de danske have, som hans sidste ønske foreskrev
https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_og_prins_henrik_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det var et af prins Henriks sidste ønsker, at den ene halvdel af hans aske skulle spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skulle placeres på Fredensborg Slot.

Her et halvt år efter prins Henriks død, er hans sidste ønske dog ikke blevet opfyldt endnu.

Det afslørede dronning Margrethe her til formiddag på et pressemøde på vinslottet Cayx.

- Det kommer til at ske, men vi har ikke ordnet alt endnu, fortalte dronning Margrethe ved pressemødet.

Prins Henrik døde den 13. februar og bisat den 20. februar. Han blev 83 år gammel.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180816_wen_-_dronningen_12.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dronning Margrethe ved dagens pressemøde. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ved dagens pressemøde kom dronning Margrethe også ind på prins Henriks opsigtsvækkende beslutning om, at han ikke ville begraves ved hendes side i Roskilde Domkirke.

- Det var hans beslutning. Han var jo et frit menneske. Det respekterer jeg, fortalte hun ved pressemødet.

I tiden efter prinsens død blev hun mødt af en massiv støtte fra den danske befolkning.

Den har hun tidligere takket for, men ved dagens pressemøde fortalte hun endnu en gang, hvordan den store støtte havde påvirket hende.

- Den måde folk sluttede op om os på var noget af det mest rørende, jeg kan forestille mig. Det var en kæmpe støtte. Det blev en bølge, man red igennem det hele på, fortalte dronningen om tiden efter prinsens død.

Pressemødet blev afholdt på vinslottet Cayx i Cahors. Det var første gang, at dronning Margrethe var tilbage på vinslottet efter prins Henriks død.

- Det er selvfølgelig anderledes at være her alene, men det er godt at være tilbage, fortalte hun.

Hun fortalte også om, hvordan livet uden Henrik er i dag.

- Han kommer ikke lige ind ad døren og spørger, om vi skal gøre dit eller dat. Det skal jeg selv tage stilling til. Det må jeg lære at leve med, og det gør jeg også. Der er mange på min alder, der er i samme situation, fortæller dronning Margrethe.

Se billeder fra prins Henriks bisættelse i galleriet herunder

Prins Henriks bisættelse tirsdag den 20. februar 2018

Sponsoreret indhold